Spring til Indhold

Unilever lancerer ny markedsplads for talenter baseret på Artificial Intelligence

Publiceret:

Gennemsnitlig læsetid: 3 Minutter

London/Rotterdam - Unilever annoncerede i dag introduktionen af en ny, intern online talent markedsplads, FLEX Experiences, som hjælper medarbejderne med at flytte grænserne for deres karriere gennem brug af en AI-baseret platform, som muliggør identifikation af åbne muligheder på tværs af forretningen, i real tid.

Flex logo

Unilever opfordrer sine medarbejdere til at styrke deres kompetencer gennem livslang læring, og opfordrer alle til aldrig at standse deres udvikling. Gennem adgangen til platformen kan Unilever medarbejdere arbejde på projekter i mindre eller længere perioder, øge deres eksisterende expertise på et konkret område – eller bygge nye kompetencer eller erfaringer. Gennem AI får medarbejderne forslag om muligheder, der matcher deres profil eller ambitioner. Og samtidig kan de se alle de muligheder, som Unilever tilbyder globalt på tværs af alle områder af forretningen – hvilket giver fuld gennemsigtighed ift. virksomhedens talentudvikling.

Teknologien er udviklet af den Israelske start-up InnerMobility by Gloat, som har samarbejdet tæt med Unilever om udviklingen af platformen. I det forgangne år er platformen blevet testet på felre end 20,000 medarbejdere i Unilever på tværs af flere end 90 lande. Og den har frigjort flere end 60,000 timer i de seneste 2 måneder og skabt øget medarbejder-engagement og -tilfredshed. Platformen forventes at være fuldt rullet ud i 2020.

Jeroen Wels, Executive VP for HR hos Unilever siger: “Med FLEX Experiences, redefinerer Unilever fremtidens måde at arbejde på, og skaber en fleksibel, netværksbaseret, diversificeret og inkluderende organisation, som tiltrækker de bedste talenter og inspirerer passionen og dedikationen hos medarbejderne. Det er del af vores vision at fremme en progressiv kultur.

Vi fremmer nye arbejdsmetoder for at få hurtig adgang til de bedste kompetencer og forretningsidéer, der er tilgængelige både internt og eksternt. FLEX Experiences hjælper folk med at identificere muligheder på tværs af virksomheden, hvor de kan udvikle nye kompetencer og erfaringer på en fleksibel måde. Vi mener, at vores medarbejdere er meget mere end deres job titler. Hvis vores folk trives, trives vores forretning også.”

Ben Reuveni, CEO hos Gloat, tilføjer: “For nutidens konkurrenceprægede medarbejdere er intern mobilitet afgørende. 94% af medarbejderne siger, at de vil blive længere i en virksomhed, som investerer i deres karriere, Og det positionerer InnerMobility som det ultimative værktøj for organisatorisk vækst. Vi har samarbejdet tæt med Unilever og Unilever Foundry i de seneste 12 måneder om at levere en platform til deres medarbejdere, som vil revolutionere måden, hvorpå de bygger en karriere i virksomheden - og har dermed frigivet potentiale og udvikling.

Vi hjælper mennesker med at søge oplevelser gennem erfaring. Unilever Foundry har været afgørende for at sikre, at vi som startup i hypervækst har været i stand til samarbejde effektivt med Unilevers respektive forretnings- og HR teams for at sikre, at udrulningen til dato har været en succes. Vi ser frem til at støtte Unilever med implementeringen af FLEX Experiences i takt med, at vi går globalt.”

Tilbage til toppen