Spring til Indhold

Unilever Indien åbner sundhedscenter for befolkningen midt i Mumbais slum

Publiceret:

Gennemsnitlig læsetid: 4 Minutter

Unilevers sundhedsprogrammer i Indien hjælper over 125 millioner mennesker

Mumbai, december, 2016 – Hindustan Unilever Limited (HUL) har netop åbnet det første sundhedscenter af sin art i Azad Nagar, Ghatkopar, et af de største slumområder i Mumbai. Unilevers CEO Paul Polman indviede centret under navnet “Suvidha” sammen med HULs leder og CEO, Sanjiv Mehta.

Suvidha er et bæredygtigt medborger-center, som har til formal at imødekomme hygiejne behovene hos lavindkomst husholdninger, som står over for alvorlige udfordringer i dagligdagen pga. dårlig infrastruktur og manglende faciliteter. Centret stiller en lang række faciliteter til rådighed for befolkningen, herunder toiletter med skyl, håndvaske med sæbe, rene brusebade, sikkert drikkevand og moderne faciliteter til tøjvask til meget overkommelige priser. Suvidha vil stå til rådighed for over 1,500 mennesker i området.

Unilevers topchef Paul Polman sagde ifm. indvielsen: “Der er et akut behov for innovative løsninger, der kan hjælpe med at løse konsekvenserne af en meget hurtigt voksende befolkning i byerne i Indien, især for de mindre priviligerede grupper i samfundet. Suvidha er et enestående lokalt initiativ, der har som mål at løse det centrale problem med at give mange mennesker nem adgang til gode og sikre hygiejne- og sanitets-faciliteter på en bæredygtig måde. Centret var ikke blevet en realitet uden støtten fra og samarbejdet med de lokale myndigheder i Greater Mumbai.”

Suvidha bruger genanvendelsesprincipper for at reducere vandforbruget. Frisk vand bliver først brugt til tandbørstning, badning, håndvask og tøjvask. Spildevandet fra disse aktiviteter bliver derefter brugt til at skylle toiletter. Dette system vil betyde en besparelse på ca. ti millioner liter vand om året.

Åbningen af Suvidha på World Toilet Day den 19. november understreger Unilevers mål om at hjælpe 25 millioner mennesker med at få adgang til toiletter inden 2020. Sammen med vores partnere har vi hjulpet over fem millioner mennesker med at få adgang til et toilet gennem initiativer, der har skabt adfærdsændring og udbygget kapacitet siden 2012.1 Et eksempel er Bihar, hvor vores Domex Toilet Academies (DTAs) i partnerskab med PSI og Bill & Melinda Gates fonden har hjulpet med at bygge over 70,000 toiletter i husholdninger i landområder med 350,000 mennesker.

I 2015 lancerede Unilevers indiske selskab Swachh Aadat Swachh Bharat programmet (Rene vaner Rent Indien) sammen med den indiske regering for at fremme gode sundheds- og hygiejne vaner. Swachh Aadat Swachh Bharat programmet uddanner befolkningen i at indarbejde tre gode vaner i dagligdagen – at vaske hænder fem gange dagligt, at bruge toiletter til at besørge og at indtage drikkevand på en sikker måde.

Disse initiativer er på linie med den globale ambition for Unilever Sustainable Living Plan om at hjælpe mere end en milliard mennesker med at ændre adfærd, så de styrker deres helbred og livskvalitet. Siden 2010 har vi hjulpet flere end 125 millioner mennesker gennem vores programmer i Indien. Lifebuoy’s håndvaske -program er nået ud til flere end 65 millioner mennesker i Indien, og Pureit har tilvejebragt mere end 70 milliarder liter rent drikkevand.

1Results are reported by our partners in accordance with their respective methodologies and includes reach from direct & indirect initiatives.

Om Hindustan Unilever Limited

Hindustan Unilever Limited (HUL) er Indiens hurtigst voksende FMCG virksomhed med produkter, der anvendes dagligt af 9 ud af 10 husholdninger i Indien. HUL arbejder for at skabe en bedre fremtid for befolkningen hver dag.

Pressekontakt:

Email: mediacentre.hul@unilever.com

Telefon: Prasad Pradhan - 022 39832429, R Rammohan - 022 39832413

Til redaktionen

Mere information om Suvidha:

Suvidha centret er blevet åbnet på pilot basis for at skabe en mere holistisk tilgang til de indbyrdes forbundne problemer ift. dårlig hygiejne, manglen på rent drikkevand og dårlige sanitære forhold i byområder.

Med en population på 1.3 mia. mennesker står Indien over for enorme udfordringer ift. urbaniseringen. Antallet af mennesker, der bor i slumområder, er mere end fordoblet på 10 år, fra 43 millioner i 2001 til 93 millioner i 2011. Og dette tal forventes at vokse med 5% årligt, hvilket betyder yderligere to millioner mennesker hvert år. Med denne vækst følger store udfordringer for lokalsamfundene ift. adgang til vand, sanitet og hygiejne. Det er en forudsætning for at hjælpe folk ud af fattigdom og redde liv at dække disse basale behov.

Tilbage til toppen