Spring til Indhold

Dedikeret indsats for bæredygtighed giver Unilever endnu stærkere vækst

Publiceret:

Gennemsnitlig læsetid: 6 Minutter

London/Rotterdam – Unilevers Sustainable Living-varemærker fortsætter med at vise fantastiske resultater. Virksomheden rapporterer om fremskridt for Unilever Sustainable Living Plan for femte år i træk. Forbrugerne belønner de virksomheder og varemærker, der leverer socialt engagement udover konkrete produkter til en overkommelig pris.

  • I 2015 betød det for de Unilever varemærker – som har integreret bæredygtighed både i deres formål og deres produkter, at de
  • Voksede endnu hurtigere end de gjorde i 2014
  • Stod for næsten halvdelen af Unilevers vækst
  • Voksede markant hurtigere - faktisk 30 % hurtigere - end resten af forretningen
  • Omfattede Unilevers fem største varemærker – Knorr, Dove, Dirt is Good, Lipton og Hellmann’s

Disse resultater blev præsenteret for specialister i bæredygtighed fra NGO'er, den akademiske verden og forretningsverdenen, som samledes i London for at finde ud af, hvordan kollektive handlinger kan medvirke til opnåelse af bæredygtige udviklingsmål.

Unilevers CEO Paul Polman sagde: “Erhvervslivet kan spille en ledende rolle i disruptive markeder til støtte for bæredygtig levevis – og de vil blive belønnet af forbrugerne, som søger ansvarlighed og mening så vel som produkter af høj kvalitet til den rette pris. Der er intet trade-off mellem forretning og bæredygtighed. Det skaber en ægte værdi for Unilever.”

Deltagerne drøftede også skiftende trends i forbrugernes holdning til bæredygtighed, herunder ny forskning fra Unilever1, som udfordrer den almindelige anskuelse, at bæredygtighed ikke sælger. Forskningen viser, at:

  • Bæredygtighed ikke længere er et nichefænomen.
  • 54 % af forbrugerne ønsker at købe mere bæredygtigt. Mange gør det allerede. Og det fortæller os, at flere ønsker at gøre det.
  • Forbrugerne vil have det hele - højtydende produkter, den rigtige pris og med et formål, som de kan føle tilknytning til.

For Unilever er sammenhængen mellem vækst og bæredygtighed markant. Fem år inde i forløbet er virksomheden på vej til at opfylde størstedelen af målene med sin Sustainable Living Plan. Virksomhedens overordnede mål med planen er om at styrke sin vækst, samtidig med, at virksomheden reducerer sin miljøpåvirkning og øger sin positive sociale påvirkning. Bæredygtighed bidrager til øget vækst, lavere omkostninger, færre risici og mere tillid.

Arbejdet med at indfri disse mål skal ses i lyset af en global udvikling med den voksende omskiftelighed og usikkerhed, som er en konstant udfordring. Hertil kommer behovet for at skabe mere vidtgående ændringer, der kan reducere den væsentlige, miljømæssige påvirkning, der er forbundet med forbrugernes anvendelse af produkter. Unilever vil øge sin indsats for at designe produkter, som er mindre kulstof- og vandintensive, og fortsætte med at arbejde med partnere med henblik på at hjælpe forbrugerne med at forstå, hvordan de kan leve og anvende produkterne mere bæredygtigt.

Siden lanceringen af planen har Unilever hjulpet omkring 482 millioner mennesker med at forbedre deres helbred og hygiejne - blandt andet gennem bedre hånd- og mundhygiejne og øget selvværd. Størstedelen af virksomhedens føde- og drikkevareportefølje opfylder eller overstiger benchmarks baseret på nationale, ernæringsmæssige anbefalinger - og 35 % opfylder de højeste ernæringsmæssige standarder. Unilever har desuden gjort det muligt for 600.000 småbønder og 1,8 millioner små forhandlere at få uddannelse og støtte.

Og når det gælder Unilevers egne aktiviteter, er der også gode fremskridt. Siden 2008 har virksomheden reduceret sit CO2-udslip fra energi med 39 % pr. produceret ton; vand med 37 % pr. produceret ton - og affald sendt til deponering med 97 % pr. produceret ton.

Noter

Se en detaljeret rapport om fremskridt i forhold til de mål, der er udstukket i Unilever Sustainable Living Plan på: unilever.com/sustainable-living.

Infografik kan downloades på her (PDF 2.15 MB)

Følg samtalen på @Unilever og med #collectiveaction

1 Tilpasset forskningsprojekt bestilt af Unilever og udført af Europanel på fem markeder. De interviewede husholdninger registrerede deres faktiske indkøb og fik stillet spørgsmål om specifik købsadfærd.

Sustainable Living-varemærker

Et Sustainable Living-varemærke er et varemærke, som ikke blot har integreret bæredygtighed i sit formål og marketingplatform - men også i sine produkter.

Det indebærer, at varmærket:

  • definerer et formål, som udmøntes i handling med henblik på at gøre verden til et bedre sted på en måde, der er relevant for varemærket, god for samfundet og meningsfuld for dem, der vælger deres produkter.
  • tilbyder produkter, som bidrager til indfrielsen af målene for Unilever Sustainable Living Plan, hvad enten det involverer forbedring af forbrugernes helbred, velvære eller ernæring, reduceret miljøpåvirkning eller brug af bæredygtige ingredienser.

Bæredygtighed skaber værdi for vores forretning

Unilever har udviklet en simpel firepunkts ramme, som definerer og styrer, hvordan bæredygtigheden bidrager til vores succes.

  • Fremmer væksten - Bæredygtighed støtter vækst ved at ved at udbygge varemærkets værdi og åbne nye markeder som f.eks. markedet for sikkert drikkevand - og ved at inspirere til fornyelse. Vores Sustainable Living-varemærker viser hvordan.
  • Sænker omkostningerne - Ved at reducere spild og nedbringe brugen af energi, råmaterialer og naturlige ressourcer skaber vi effektivitet og reducerer omkostninger. Udgiftsbesparelser hjælper i sidste ende med at forbedre vores marginer. Vores besparelser ved miljørigtig produktion har oversteget 600 millioner EUR siden 2008. Vores affaldsprogram i dette tidsrum har bidraget til udgiftsbesparelser på ca. 250 millioner EUR og skabt hundredvis af jobs.
  • Nedbringer risici - Bæredygtige forretningsgange hjælper os med at fordele risici på tværs af vores aktiviteter. At drive vores forretning bæredygtigt hjælper os med at fremtidssikre vores forsyningskæde mod de risici, der er forbundet med klimaændringer og langsigtede indkøb af råmaterialer, hvilket gør os mindre påvirkelige af omskiftelige ressourcepriser.
  • Opbygger tillid – At have sat bæredygtigheden i centrum for vores forretningsmodel styrker vores forhold til vores interessenter og hjælper os med at lykkes som virksomhed. Det hjælper os med at bevare vores værdi og relevans i forhold til vores kunder, samtidig med at det inspirerer Unilevers nuværende og fremtidige medarbejdere. I 2015 beholdt vi vores status som Graduate Employer of Choice i FMCG-sektoren i 34 lande. Og Unilever er i top 3 på LinkedIn over de mest efterspurgte arbejdsgivere på verdensplan.

Om Unilever:

Unilever er en af verdens førende leverandører af Food, Home og Personal Care produkter med salg i over 190 lande, som når 2 milliarder forbrugere om dagen. Virksomheden har 169.000 medarbejdere og genererede en omsætning på 53,3 milliarder EUR i 2015. Over halvdelen (59 %) af selskabets klimaaftryk er i udviklingslande og de nye markeder. Unilever har flere end 400 varemærker, som sælges til husholdninger i hele verden, herunder Persil, Dove, Knorr, Domestos, Hellmann’s, Lipton, Wall’s, PG Tips, Ben & Jerry’s, Marmite, Magnum og Lynx.

Unilevers Sustainable Living Plan har som mål:

  • At adskille vores vækst fra vores miljøpåvirkning
  • At hjælpe mere end 1 milliard mennesker med at forbedre deres sundhed og velbefindende
  • At forbedre levevilkårene for millioner af mennesker inden år 2020

Unilever blev ranglistet som nummer et inden for sin sektor i Dow Jones' indeks for bæredygtighed i 2015. I FTSE4GOOD-indekset opnåede selskabet den højeste miljømæssige score på 5 - og fik for femte år i træk en top-placering på listen over Global Corporate Sustainability-ledere i 2015 i undersøgelsen ”The GlobeScan/SustainAbility annual survey”. Samme år blev Unilever vurderet som den mest bæredygtige føde- og drikkevarevirksomhed i Oxfams 2016 ”Behind the Brands Scorecard”.

Virksomheden er på LinkedIn's top 3 mest søgte arbejdsgivere på tværs af alle sektorer.

Få flere oplysninger om Unilever og virksomhedens varemærker på www.unilever.com.

Få flere oplysninger om USLP: www.unilever.com/sustainable-living/

Tilbage til toppen