1. Hjem
  2. ...
  3. Press releases
  4. Unilever øger ambitionerne for bæredygtighed

Unilever øger ambitionerne for bæredygtighed

Unilever har netop offentliggjort et tredje år med solide resultater og fremgang inden for virksomhedens plan for bæredygtig udvikling, Unilever Sustainable Living Plan. Selskabet skruer samtidig op for ambitionerne for den fremtidige indsats for at opnå større fremgang indenfor bæredygtighed på globalt plan.

Unilever har netop offentliggjort et tredje år med solide resultater og fremgang inden for virksomhedens plan for bæredygtig udvikling, Unilever Sustainable Living Plan. Selskabet skruer samtidig op for ambitionerne for den fremtidige indsats for at opnå større fremgang indenfor bæredygtighed på globalt plan.

Unilevers CEO, Paul Polman, udtaler om de opnåede resultater: ”Siden vi lancerede Unilever Sustainable Living Plan for tre år siden, har vi set, at bæredygtighed skaber forretningsmæssig vækst og en tættere relation til vores medarbejdere og forbrugere. I 2013 har vi opnået gode fremskridt - især på de områder, som vi selv har direkte indflydelse på. Vores plan hjælper os med at spare penge, reducere risici og drive innovation. De af vores brands, som har arbejdet mest målrettet med bæredygtighed - såsom Dove, Pureit og Domestos, har oplevet den hurtigste fremgang”.

Flere end 100 ledende bæredygtighedseksperter, herunder politikere, erhvervsfolk og NGO repræsentanter, deltog i går, den 28.4, i eventen ‘Making Progress, Driving Change.’ Her forklarede Polman, at Unilever vil fortsætte med at bruge sin størrelse, ekspertise og sine ressourcer på at skabe væsentlige forandringer i stor skala - og altså ikke blot trinvise forbedringer.

Det betyder, at virksomheden vil optrappe sin plan for håndtering af de største, globale bæredygtigheds-udfordringer ved at:

  • Bekæmpe klimaændringer gennem en indsats for at eliminere skovrydning, som står for op til 15 % af den globale udledning af drivhusgasser.
  • Forbedre fødevaresikkerheden ved at arbejde målrettet for udbredelsen af bæredygtigt landbrug – og dermed forbedre levevilkårene for små landmænd, som producerer 80% af fødevarerne i Asien og Afrika.
  • Forbedre helbredet og levevilkårene for mere end en milliard mennesker ved at sikre tilgang til rent vand, velfungerende kloaksystemer og gode hygiejnevaner.

Også når det gælder social retfærdighed har Unilever sat nye og mere ambitiøse mål i sin Sustainable Living Plan med et mere fyldestgørende ”Enhancing Livelihoods Program”, som fokuserer på:

  • Retfærdighed på arbejdspladsen
  • Bedre muligheder for kvinder
  • Nye erhverv for lavindkomst-samfund

Disse tre fokusområder er afgørende for måden, hvorpå Unilever ønsker at drive sin forretning og vil bidrage til virksomhedens fortsatte vækst.

I forbindelse med offentliggørelsen af Unilevers nye mål for bæredygtighed fortalte Polman endvidere:

“Vi oplever stor fremgang ved at udvikle vores forretningsmodel til at skabe en mere bæredygtig og retfærdig vækst. Men vi bliver nødt til at gøre mere. Vi har længe anerkendt, at erhvervslivet er nødt til at spille en større rolle i forhold til bæredygtighed. Nu er øjeblikket kommet, hvor Unilever for alvor skal optrappe sin indsats på de væsentligste områder - og skabe forandring der, hvor vi ved, at vi kan generere størst effekt. På den måde kan vi udnytte vores størrelse og samarbejde med andre for at gøre en betydelig forskel”.

En detaljeret rapport om Unilevers vækst og målsætningerne i Sustainable Living Plan - og om Unilevers tilgang til fremtidens nødvendige forandringer kan ses online på:

www.unilever.com/sustainable-living/.

For mere information, kontakt venligst:

Unilever Sverige

Maria Stareborn

Maria.stareborn@unilever.com

+46 70 825 55 11

Unilever Sustainable Living Plan:

I november 2010 offentliggjorde Unilever, Unilever Sustainable Living Plan, en plan, hvor Unilever forpligtede sig til en 10-årig rejse mod mere bæredygtig vækst. Det, der gør forretningsmodellen så speciel, er, at den omfatter hele værdikæden. Planen tager ikke blot ansvar for Unilevers egne aktiviteter, men også for leverandører, distributører - og hvordan forbrugerne anvender virksomhedens produkter.

Planens tre mål, som skal være indfriet i 2020:

  1. At hjælpe mere end en milliard mennesker med at forbedre deres sundhed og trivsel.
  2. At halvere den miljømæssige påvirkning fra virksomhedens produkter på tværs af værdikæden.
  3. At indkøbe 100% af virksomhedens landbrugsråvarer bæredygtigt og forbedre levevilkårene for milliarder af mennesker.

Ved udgangen af 2013 har Unilever opnået følgende:

  • 48% af virksomhedens landbrugsråvarer kommer fra bæredygtige leverandører – en vækst fra 14% i 2010.
  • Virksomheden har hjulpet 303 millioner mennesker med at forbedre deres helbred og velbefindende ved hjælp af Lifebuoy, Signal, Pureit og Dove brands. Det tal er steget fra 52 millioner i 2010.
  • Størstedelen af Unilevers føde- og drikkevarer opfylder de lokale standarder for ernæring - og 31% af produkterne opfylder de højeste internationale standarder, baseret på globalt anerkendte kostanbefalinger.
  • Unilever hjalp og uddannede 570.000 mindre landbrug og øgede antallet af ansatte indiske Shakti kvinder (som mikro-entreprenører) fra 48.000 i 2012 til 65.000 I 2013.

Stor fremgang på Unilevers egne fabrikker i 2013

  • En reducering af CO2 energiudledningen på 32% pr. ton produktion siden 2008, hvilket svarer til at fjerne 200.000 biler fra vejene.
  • En reducering af vandforbruget på 29% pr. ton produktion, hvilket svarer til 2 liter vand for hvert menneske på Jorden.
  • En reducering af spild med 29% pr. ton produktion - eller 97.000 ton mindre spild i 2013 i forhold til 2008.
  • Opnåelse af 0 sundhedsfarlig affaldsdeponering fra ¾ af alle Unilevers fabrikker (170 fabrikker) - sammenlignet med 35 fabrikker i 2010.

De brands, som har arbejdet mest intensivt med bæredygtighed, oplever den største vækst:

Dove, Lifebuoy, Domestos og Pureit har alle præsteret en 2-cifret vækst gennem de sidste tre år.

Økonomiske besparelser

  • Reducerede omkostninger på Euro 350 mio. siden 2008 ved at reducere mængden af råmaterialer og implementere en mere rentabel og effektiv anvendelse af energi, vand og spild.
  • Implementering af nye emballeringsteknikker, som ved at puste luft i plasticflasker skaber bobler i pakningens væg og dermed nedsætter plasticforbruget med 15%. Denne teknik anvendes nu i Dove Dody Wash produkter, og vil blive taget i anvendelse på tværs af hele porteføljen. Teknikken kan potentielt spare 27,000 ton plastic, når den er fuldt implementeret.

Innovation og ændret forbrugeradfærd

Lancering af komprimerede Sure, Dove og Vaseline deodoranter i UK: 25% reduceret CO2 udslip pr. produkt - og 40% af de deodoranter, som vi sælger i UK til kvinder, er nu komprimerede.

  • Lifebuoy Colour Changing håndvask: Hjælper med at motivere børn til at vaske deres hænder med sæbe i længere tid, fordi sæben ændrer farve efter 10 sekunder. 10 sekunder er den tid, det tager at blive beskyttet mod bakterier.
  • Becel og Flora pro.activ ‘It Takes a Village’ projektet: Blev udviklet til at motivere folk med for højt kolesteroltal til en sundere kost og livsstil. Projektet blev lanceret i landsbyer i seks lande, hvor folk tog udfordringen til sig - og 89% har med succes sænket deres kolesteroltal.

Om Unilever

Unilever er en af verdens førende leverandører af fødevarer, personlig pleje og rengøringsprodukter med salg i over 190 lande. Virksomheden har 174.000 medarbejdere rundt om i verden og genererede en årlig omsætning på €49.8 mia. i 2013. Mere end halvdelen af vores aktiviteter finder sted i de hurtigt voksende udviklings- og vækstmarkeder (57% i 2013). 

Unilever arbejder for at skabe en bedre fremtid hver dag og hjælpe mennesker til at føle sig godt tilpas, se godt ud og få mere ud af livet. Virksomhedens portefølje omfatter nogle af verdens bedst kendte varemærker, blandt hvilke de 14: Knorr, Persil /Omo, Dove, Sunsilk, Hellmann’s, Surf, Lipton, Rexona/Sure, Wall’s, Lux, Flora/Becel, Rama/Blue Band, Magnum og Axe/Lynx nu genererer en omsætning på mere end Euro 1 mia.

Vores ambition er at fordoble vores forretning og samtidig reducere vores miljømæssige påvirkning (herunder via indkøb, forbrug og bortskaffelse) og forbedre vores positive sociale indflydelse. Vi vil hjælpe mere end en milliard mennesker med at forbedre deres sundhed og velbefindende, indkøbe alle vores landbrugsråvarer bæredygtigt i 2020 og adskille vores vækst fra vores miljøpåvirkning. Som støtte for dette mål har vi defineret 9 indsatsområder med delmål, der spænder over vores sociale, miljømæssige og økonomiske resultater på tværs af værdikæden. Se mere om Unilever Sustainable Living Plan på www.unilever.com/sustainable-living/

Unilever har opnået anerkendelse i Dow Jones Sustainability World Indexes i 14 år i træk. Virksomheden indgår i FTSE4Good Index Series og opnåede en top miljømæssig score på 5, hvilket førte til optagelse i FTSE4Good Environmental Leaders Europe 40 Index.

Unilever er blevet udnævnt til sector leder i CDP´s Forests Program i 3 år i træk, og var i 2013 øverst på listen over Global Corporate Sustainability Leaders i The GlobeScan/Sustainability annual survey - også for 3die år i træk.

Unilever er på LinkedIn den 3die mest søgte arbejdsgiver på globalt plan i 2013.

For mere information om Unilever og virksomhedens varemærker, besøg www.unilever.com

Denmark

Sandhya Forselius
Unilever Sverige
Box 1056
171 22 Solna

+46 (0) 8 619 95 00
sandhya.forselius@unilever.com

Lær mere om disse emner
tilbage til toppen