1. Hjem
  2. ...
  3. Nyheder
  4. Forklaring: Hvad er den cirkulære økonomi?

Vi forbruger verdens knappe ressourcer med en hastighed, som betyder, at de inden længe er brugt op.

Vi har kun én planet. Men lige nu forbruger vi, som om vi har tre planeter til vores disposition.

Den cirkulære økonomi har som mål at ændre på, hvordan vi ser på materialer. Hvordan vi producerer dem, forbruger dem og i sidste ende kasserer dem.

Den cirkulære tankegang vil sikre, at verden kan støtte behovene hos en hastigt voksende befolkning - samtidigt med, at den forandrer de nuværende, høje niveauer af forurening.

Tag, producer og kassér

En stor del af nutidens økonomiske aktivitet kan betegnes som lineær. Vi udvinder materialer, producerer varer, bruger dem en enkelt gang - og kasserer dem.

Nye produkter er næsten udelukkende baseret på brugen af jomfruelige råvarer og enorme mængder af energi og vand. I design- fasen bruger man kun få eller ingen ressourcer på produktets genanvendelighed. Og hertil kommer, at prisen for materialerne har været støt stigende.

Selvom der er gjort en stor indsats for at forbedre ressource- effektiviteten, fører ”tag-producer-kassér modellen” stadig til enorme tab. I FMCG sektoren er værdien af det årlige input af materialer fx estimeret til $3.2 billioner (PDF - 2.2MB), og heraf bliver kun 20% genanvendt.

Det forventes, at vi i 2025 vil være en mia. flere mennesker på jorden. Og det er ikke blot antallet af forbrugere, der vil vokse - forbrugsmønstrene vil også ændre sig. Fx vil et forventet skifte til flere emballerede varer betyde mere emballage materiale og mere affald.

Vi har behov for en helt ny tankegang

For de fleste mennesker betyder ”cirkulær” genanvendelse. Men det er faktisk den sidste station. En cirkulær økonomi er genoprettende og regenererende i sit design. Den bruger i første omgang så få ressourcer som muligt - fra genanvendelige kilder - og udvinder den største værdi fra dem gennem hele levetiden.

Grund-idéen er at designe produkter, der kan bevares og genbruges. Når de ikke længere kan anvendes i deres nuværende form, bliver materialerne brugt til et andet formål. Og når materialet til sidst er helt nedbrudt, bliver det genanvendt og transformeret til nye produkter. Dette kaldes ofte ‘closed loop’.

Det er nemt at se, hvordan denne tilgang kan blive brugt ifm. fx en mobiltelefon eller en bil, hvor produktet bliver anvendt, evt. delt, solgt videre – og derefter skilt ad, så visse komponenter kan genbruges.

Men hvordan passer det ind i en virksomhed som Unilever?

For os, som for de fleste FMCG virksomheder, handler den cirkulære model om at prioritere ifm. at nytænke og tackle de akutte problemer forbundet med plastic emballager.

Det er svært at undgå plastic

Plastic er en vigtig og integreret del af den globale økonomi, og materialets anvendelse er vokset eksplosivt gennem de seneste 40 år. I dag kommer stort set alle mennesker overalt i kontakt med plastic – og især plastic emballager - hver eneste dag.

Årligt produceres over 300 millioner ton plastic, og heraf anvendes 26% til emballager.

Brugen af plastic har ikke blot nogle direkte økonomiske fordele. Det kan også bidrage til bedre resource-effektivitet. Fx hjælper det med at forebygge spild ved at forlænge fødevarers holdbarhed - og det reducerer energiforbruget ifm. transport ved at nedbringe vægten af emballager.

Men der er et stort - og voksende - problem.

Kun 14% af verdens plastic emballager bliver i dag indsamlet, og heraf genanvendes kun 8%. En stor del af resten ender på lossepladser - eller endnu værre som affald i vores gader, floder og have. Ifølge Ellen MacArthur Foundation vil der i 2050 være mere plastic end fisk i havet.

Del af løsningen

Som stor FMCG virksomhed bruger vi en masse plastic. Det betyder, at vi i høj grad kan påvirke udviklingen. Og vi ønsker at bidrage til at lede vejen mod en cirkulær økonomi for alle vores emballager - især plastic.

I januar 2017 offentliggjorde vi vores mål om at gøre alle vores plastic emballager genbrugelige, genanvendelige eller komposterbare inden 2025. Sideløbende hermed har vi også lovet at øge brugen af genanvendt plastic i vores emballager til min. 25% inden for samme tidshorisont.

Vi fokuserer vores indsats på tre områder: Design af vores emballager så vi i udgangspunktet bruger mindre plastic; forskning i nye alternative materialer, så vi bevæger os væk fra plastic; og - på områder, hvor vi bruger plastic - at gøre hvad vi kan for at sikre, at det bliver genanvendt.

Vi starter med den mængde, som vi bruger. Gennem redesign har vi allerede reduceret mængden af emballageaffald pr. forbruger med 29% siden 2010. Et eksempel er vores MuCell technology, hvor gas- bobler bliver sprøjtet ind i mellemlaget i flaskens væg og reducerer den nødvendige mængde af plastic med ca. 15%. Vi har også gjort denne teknologi tilgængelig for vores konkurrenter.

Et andet indsatsområde er udviklingen af genopfyldelige og genbrugelige emballager. I 2017 lancerede vi “refills”på tværs af hele vores Rexona body wash serie i Brasilien og Dove shampoo i Indien. Tidligere på året lancerede vi - også i Brasilien - superkoncentrerede refills til vores OMO vaskemidler, og sparede 75% plastic. Og i Frankrig tester vi en affaldsmaskine til brug i forretningerne til vores Skip og Persil laundry vaskemidler for at teste, hvordan forbrugerne reagerer på dette koncept.

I vores indsats for at bevæge os væk fra brugen af plastic udforsker vi en række alternative materialer, inkl. papir, opløselige emballager og – til specifikke formål overvejer vi at skifte til metal, især aluminium, som i langt større udstrækning end plastic bliver genanvendt i mange regioner. Vi vil kun gør dette, hvor der ikke er nogle uhensigtsmæssige konsekvenser som fx øget Co2 udledning eller energi-forbrug.

Production Line
75%

plastic bliver sparet med vores superkoncentrerede refills til OMO vaskemiddel

Genanvendelse: Udfordringerne og mulighederne

Det er afgørende, at vi forbedrer de typer plastic, som vi bruger. I forhold til vores mål om at bruge mere genanvendt plastic i vores emballager er vi pt. – som andre – begrænset af tilgængeligheden til materialer, infrastruktur og teknologi. Ca. 30% af al plastic er fortsat meget vanskeligt at genanvende.

Tag for eksempel poser. Som mange andre virksomheder bruger vi poser til at gøre produkter tilgængelige for forbrugere med lave indkomster. Som et af vores tiltag ift. pose-affald investerer vi i en teknologi, der hedder CreaSolv, en proces, der nedbryder komplekse polymer, så plastic´en kan blive genbrugt. Vores plan er at gøre denne teknologi til open source, så andre - herunder vores konkurrenter - kan bruge den.

Vores plantebaserede Home Care brand “Seventh Generation” har som mål at gøre alle sine emballager fuldt genanvendelige eller komposterbare inden 2020. Og desuden fjerner vi “virgin petroleum plastic” (ny plastic fremstillet af olie) og ”virgin fibre” (nyt træ) fra emballagerne.

Vi foretager dette skift fra nye til genanvendelige materialer i brands som TRESemmé og Suave. I andre har vi taget endnu et skridt.

Emballagerne til vores “Love Beauty and Planet” serie er lavet af 100% genanvendte materialer og er også 100% genanvendelige. Vores nye innovation handler om brugen af et specielt klæbemiddel, som gør det lettere at fjerne mærkater på fabrikkerne.

Tilsvarende har REN introduceret en 100% genanvendt flaske, som indeholder 20% plastic, indsamlet fra havene.

Vi har også ændret vores teposer, som tidligere indeholdt en lille smule plastic i lukningen. Vores brands i Polen, Canada og Indonesien har tilpasset deres fremstillngsproces til at bruge plantebaserede materialer. I marts 2018 lancerede vi vores første fuldt bionedbrydelige PG tips te-poser i UK, fremstillet af majsstivelse.

Større påvirkning gennem partnerskaber

Bevægelsen imod en cirkulær økonomi for plastic kræver større forandringer. Af samme årsag er vi gået i partnerskab med start-up virksomheden Ioniqa og den største, globale producent af PET harpiks, Indorama Ventures. Målet er at udvikle nye teknologier, der konverterer PET affald tilbage til materiale, der kan bruges til fødevare-emballager.

Denne innovation er især spændende, fordi den kan fjerne en af de største nuværende barrierer - og gøre alle former for genanvendt PET anvendelige til fødevare emballager. At gøre PET strømmen fuldt cirkulær vil være en vigtig milepæl ift. denne ambition, både for os som virksomhed og for hele industrien.

Det handler ikke kun om emballage

Vi har også iværksat den cirkulære, økonomiske praksis i andre dele af vores virksomhed.

Mange af vores produktions-maskiner er lette af skille ad, så vi kan genbruge de enkelte moduler, hvis et produkt-design forandres - og bruge komponenterne, hvor der er behov for kapaciteten. Det er langt mere økonomisk - og miljøvenligt - end at købe nyt.

I mange af vores fabrikker bruger vi affaldet fra produktionsprocessen til at producere energi. Ben & Jerry’s er et godt eksempel. En af fabrikkerne i Holland får en del af sin energi fra ‘Chunkinator’, som omdanner bi-produkter af is til biogas.

Vi har også et “0 affald til losseplads” program på alle vores fabrikker. Et element af dette program er returnering af transport emballager - som fx tønder, paller og kartone – til leverandører, så de kan genbruges.

CE Cempre

Genanvendelses drop-off i Brasilien

Samarbejde med regeringer, virksomheder og forbrugere

For at bevæge os imod en mere cirkulær økonomi må vi helt grundlæggende gentænke vores måde at designe produkter og emballager på – inden for de systemer, hvor varestrømmen flyder. I den forbindelse arbejder vi med nationale regeringer for at udvikle infrastrukturen for affaldsindsamling og genanvendelse.

Indsamling og sortering af genanvendeligt materiale er nøglen til at sikre, at de kan genbruges. Derfor spiller forbrugerne en central rolle. For at hjælpe på dette område kører vi projekter, der har som mål at opfordre forbrugere til at genanvende mere og til at gøre genanvendelse til en livslang vane.

I Brasilien, arbejder vi fx med Consumer Goods Forum virksomheder og NGO´en CEMPRE for at udvide antallet af materialer, der bliver genanvendt, skabe flere drop-off stationer til brugte emballager og ko-operativer til sortering af materiale. Dette initiativ har indsamlet over 100,000 ton siden etableringen for 15 år siden.

Og endeligt samarbejder vi med Ellen MacArthur Foundation og organisationens New Plastics Economy initiativ om at definere, hvilke materialer, der bliver sat på markedet. Det vil sikre, at vores emballager er kompatible med eksisterende og fremtidige infrastrukturer til genanvendelse.

Med fokus på genanvendelse og genbrug repræsenterer the New Plastics Economy den grundlæggende system-ændring, som verden så desperat har brug for.

Lær mere om disse emner
tilbage til toppen

SOCIALE MEDIER

Vi er altid på udkig efter mennesker, som vil skabe en bæredygtig fremtid sammen med os.

KONTAKT OS

Kom i kontakt med Unilever og vores specialiserede teams eller find kontakter rundt om i verden.

Kontakt os