Toggle Søg

  1. Hjem
  2. ...
  3. Nyheder
  4. Fire løsninger på plastic problemet

På blot et halvt århundrede har plastic skiftet fra at være et symbol på hjemlig lyksalighed til at blive en magnet for nedsættende adjektiver.

Ellen MacArthur and Paul Polman
Ellen MacArthur og Paul Polman

Founder, Ellen MacArthur Foundation; CEO, Unilever

Dame Ellen MacArthur skabte historie i 2005, da hun blev den hurtigste solo sejler, der sejlede jorden rundt. Hun lancerede Ellen MacArthur Foundation i 2009, som har til formål at accelerere overgangen til en cirkulær økonomi.

Paul Polman har været CEO i Unilever siden 2009. Han har forpligtet sig til langsigtet, bæredygtig kapitalisme.

I en tid hvor 8 millioner ton af dette materiale udledes i havet hvert år, er det store spørgsmål, hvordan vi forener plastic´ens indiskutable funktionalitet med et system, der kan fungere på langt sigt - og hvor vi undgår materielle tab og negative, miljømæssige konsekvenser.

Lovende tegn på forandring

Emballager er den største forbruger af plastic på globalt plan og påvirker vores liv hver dag. Igennem det sidste halve århundrede har vi flyttet os fra genbrugelige løsninger til engangs-emballager. I mellemtiden har systemerne til genanvendelse ikke fulgt med: I dag bliver kun 2% af industriens emballager genanvendt.

Der er dog positive tegn på, at både regeringer og industrien har taget hul på en radikal transformation af det nuværende tag-forbrug-smid væk plastic system til et cirkulært system.

I de forgangne få uger har EU Kommissionen annonceret sin plastic strategi, Frankrig har erklæret sit ambitiøse løfte om at genanvende 100% af al plastic inden 2025 – og England offentliggjort en 25-årig miljø-plan med primært fokus på et skifte fra smid-væk plastic-kulturen. Desuden har byer, lande og internationale organisationer over hele verden introduceret et hav af andre lovgivningsmæssige tiltag igennem de seneste måneder.

Også erhvervslivet handler. Under sidste års World Economic Forum møde i Davos afgav Unilever sit løfte om at anvende 100% genbrugelige, genanvendelige eller komposterbare emballager inden 2025. I January 2018 offentliggjorde Ellen MacArthur Foundation, at yderligere 10 førende varemærker, detailkæder og emballagevirksomheder har givet tilsvarende løfter, hvoraf nogle også arbejder mod ambitiøse mål om genanvendelse.

Plastic systemet skal sparkes ind det 21. århundrede

Disse er alle klare tegn på et voksende momentum mod en løsning. Men for at sparke plastic systemet ind i det 21. århundrede century er der behov for endnu mere handling fra centrale aktører inden for systemet. Især virksomhederne kunne tage fire initiativer for at accelerere skiftet mod en cirkulær økonomi for plastic, og dermed bevare det som et værdifuldt materiale i økonomien og ude af havene.

For det første er det vigtigt at huske, at genanvendelse kun er én side af historien, selvom mange virksomheder og regeringer primært er fokuserede på dette område. Der er et akut behov for at se om på den anden side af den. Og der er nogle spørgsmål, som vi er nødt til at stille os selv – som del af et kollektivt ansvar.

 Ønsker vi fx fortsat engangs bæreposer, som bliver brændt eller smidt på affaldspladsen efter blot et par minutters anvendelse? Hvis vi investerer i innovative metoder til at levere produkter til forbrugerne uden at skabe plastic affald, kan vi bidrage til at løse denne udfordring og skabe en global mulighed til en værdi af $10 mia.

For det andet er det nødvendigt, at flere virksomheder følger efter de 11 organisationer, som blev fremhævet på Davos mødet – og at de designer deres emballager med omtanke for, hvad der sker med dem efter brug.

For det tredie bør erhvervslivet i fællesskab definere en ‘global plastic protokol’, som tilvejebringer fælles retningslinier og definitioner. Virkeligheden er, at det nuværende system er for lemfældigt med tvetydighed: Termer som ‘bioplastic’ eller ‘genanvendelig’ kan skabe forvirring og - lad os være ærlige - skaber en sikker base for ‘greenwashing’ i worst case scenariet. Hvis vi tager det et skridt videre, kunne en sådan protokol også hjælpe industrien med at vælge materialer, og dermed garantere at kun kompatible materialer, der enten kan genanvendes, genbruges eller nedbrydes til biologisk afffald, ender på listen over godkendte materialer.

Der er opmuntrende tegn på, at både regeringerne og industrien har taget hul på en radikal transformation af det hidtidige tag-brug-smid væk system til et cirkulært system.

Ellen MacArthur og Paul Polman

Systemet skal chokeres til forandring

Sidst men ikke mindst er det en forudsætning for fremskridt, at der kommer gang i en konstruktiv dialog mellem industrien og de politiske beslutningstagere. De sidstnævnte er afgørende ift. at skabe infrastrukturen og etablere de lovgivningsmæssige rammer for en cirkulær økonomi. Hidtil har industrien og regeringerne alt for ofte forfulgt forskellige og til tider konflikterende agendaer. Erhvervslederne må gå i positiv dialog med regeringerne om de nødvendige politikker for at ændre systemet – fx implementering af effektive, udvidede retningslinier for producent ansvar.

Set i lyset af problemstillingens omfang fortjener vores produktions- og forbrugsmodeller et reelt chok, som vi bør gå sammen om at udløse – og som vil afdække både de økonomiske og miljømæssige gevinster, som vi pt. overser.

Lær mere om disse emner
tilbage til toppen