I samarbejde med organisationer - herunder mange af verdens største emballage-producenter, brands, detailhandlere, genbrugsvirksomheder, regeringer og NGO´er – har vi underskrevet The New Plastics Economy Global Commitment.
Denne aftale er et løfte om at afskaffe plastic -affald- og -forurening ved udspringet, baseret på visionen om en cirkulær økonomi,hvor plastic aldrig bliver til affald.
Analogt med vores eget 2017 løfte har underskriverne forpligtet sig til, at: eliminere problematiske eller unødvendige plastic emballager og at skifte fra engangs- til genbrugs-emballager; sikre, at alle plastic emballager nemt og sikkert kan blive genanvendt eller komposteret; og øge mængden af plastic, der bliver genbrugt eller genanvendt til nye emballager eller produkter. Alt sammen inden 2025.
“Dette globale løfte er et vigtigt skridt på vores rejse mod at udrydde plastic affald,” siger Unilever CEO Paul Polman. “Det er afgørende, at alle nøgle-aktørerne i systemet samarbejder for at accelerere vores overgang til en cirkulær økonomi, og som del af det addresserer udfordringen med engangs-plast. Unilever er klar til at spille sin rolle og opfordrer store virksomheder og regeringer til at tilslutte sig bevægelsen.”
The New Plastics Economy Global Commitment ledes af Ellen MacArthur Foundation i samarbejde med UN Environment. Målet er at skabe en ny standard for plastic emballager med del-mål, som evalueres hver 18. måned, og med voksende ambitioner.