Unilever opfordrer virksomheder til at droppe stereotyperne

Baseret på vores forskning i vigtigheden af en “ikke-stereotyp tankegang” opfordrer vi virksomheder til at erkende, at stereotyper, sociale normer og forudindtagethed bidrager til støt stigende kønsforskelle.

Påvirkning af karriere og privatliv

En undersøgelse, baseret på interviews med mere end 9,000 mænd og kvinder i otte lande, afdækker, at forældede stereotyper og sociale normer er en hindring for positiv forandring. Selvom mænd i stigende grad er optaget af vigtigheden af ligestilling, er stereotyper stadig et stort problem på arbejdspladserne. Fx mener hele 77% af de adspurgte mænd og størstedelen af kvinderne (55%), at mænd er det bedste valg til at håndtere vigtige projekter.

Keith Weed, Chief Marketing and Communications Officer, forklarer: “Stereotyper og sociale normer har stor indflydelse på globale ligestillingsproblematikker. Bevidst eller ubevidst er vi alle påvirket af vores fordomme. 60% af kvinderne og 49% af mændene erkender denne sammenhæng, og fortæller, at stereotyper har indflydelse på deres karriere, deres privatliv eller begge dele.”

Der er et åbenlyst behov for mere debat om diskrimination på arbejdspladsen og upassende adfærd. En stor ovevægt (67%) af kvinderne føler, at de bare må ‘sætte sig ud over’ upassende adfærd. Ca. halvdelen (55%) mænd og endnu flere kvinder (64%) mener, at mænd ikke udfordrer hinanden, når de er vidne til en sådan adfærd. En ulige fordeling af husarbejde og børnepasning hindrer også fremskridt. Næsten halvdelen af kvinderne ser dette som en barriere for, at de kan opnå ligestilling på arbejdspladsen.

Store muligheder for vækst og udvikling

Ifm. offentliggørelsen af undersøgelsen i en panel diskussion på 2017 World Economic Forum delte Unilevers CEO Paul Polman sit bud på at tackle disse udfordringer og opfordrede andre ledere til at gøre det samme: 

“At styrke kvinder og piger er den største mulighed for menneskelig udvikling og økonomisk vækst. Det er uden tvivl helt afgørende for erhvervslivet. Den seneste Gender Gap Report fra World Economic Forum slår fast, at vi nok ikke opnår økonomisk ligestilling mellem mænd og kvinder de næste 170 years. Det er bare ikke godt nok. Vi skal målrettet styre udviklingen og undgå stereotyper, der holder kvinder – og mænd – tilbage.”

Positiv, progressiv reklame

Unilevers undersøgelse viser også den betydelige rolle, som reklamer spiller ift. at holde udviklingen tilbage. Næsten tre ud af fire respondenter (70%) mener, at verden kunne være et bedre sted, hvis nutidens børn ikke blev udsat for kønsmæssige stereotyper i medier og markedsføring.

I 2016 lancerede vi #Unstereotype - en global ambition for vores 400+ brands om at flytte reklamer væk fra stereotype portrætter af kønnene og bruge vores platforme til at præsentere begge køn positivt og progressivt.

Ledere må handle

Vores rapport konkluderer, at trefjerdedele af respondenterne placerede ansvaret for at handle hos virksomhedernes ledelse. Paul Polman siger: “Vi er på en rejse hen imod en ‘Unstereotyped’ tankegang i og udenfor vores virksomhed. Men vi kan ikke gøre det alene. Vi opfordrer derfor til en bevidst indsats fra individer, regeringer og virksomheder - store som små – for at udrydde og udfordre de stereotyper, der føder ulighed og stopper udviklingen.”

Lær mere om disse emner
tilbage til toppen