1. Hjem
  2. ...
  3. Nyheder
  4. Lancering af Dove's ”Real Beauty Pledge”

Lancering af Dove's ”Real Beauty Pledge”

Siden 1957 har Dove været engageret i kvinders velvære og fejret deres skønhed. Nu, 60 år senere, tager vi endnu et skridt på vores vej mod at hjælpe kvinder med at realisere deres skønhedspotentiale.

I dag gentager vi vores løfte til den ægte skønhed med vores “Dove Real Beauty Pledge” - 3 principper som vi lover at håndhæve for kvinder overalt i verden:

1. Vi viser altid rigtige kvinder, aldrig modeller

Modeller fremstiller et snævert billede af skønhed. Dove mener, at skønhed er for alle. Og derfor viser vi rigtige kvinder på tværs af alder, størrelse, etnisk herkomst, hårfarve, type og stilart.

  • Nul modeller i vores kampagner
  • Rigtige kvinder præsenteret med deres navn
  • Vores kampagner afspejer befolkningens diversitet

2.Vi portrætterer kvinder, som de er i det virkelige liv

Vi præsenterer aldrig de uopnåelige, manipulerede, fejlfri billeder of ‘perfekt’ skønhed, som brugen af retoucheringsværktøjer kan promovere.

  • Ingen digital manipulering med kvindebilleder
  • Billeder godkendt af de kvinder, som vi viser

3.Vi hjælper piger med at opbygge kropsligt velvære og selvværd

På globalt plan dropper 8 ud af 10 piger fysiske aktiviteter, når de ikke har det godt med deres udseende. Dove har sat sig som mål at sikre, at den næste generation vokser op med et positivt forhold til deres udseende - for dermed at hjælpe unge mennesker med at løfte deres selvværd og realisere deres fulde potentiale.

I mere end 10 år har Doves selvværds-projekt uddannet flere end 20 millioner unge mennesker i fysisk velvære og selvværd og er blevet den største udbyder af uddannelse på dette område på globalt plan. Vi arbejder med verdenskendte eksperter inden for kropsidealer og ledende universiteter for at udvikle evidensbaserede og akademisk validerede uddannelsesværktøjer.

  • Uddannelse af yderligere 20 millioner unge mennesker på globalt plan inden 2020 inden for fysisk velvære og selvværd.

Portrætter af Mario Testino

Som markering af lanceringen af Doves ”Real Beauty Pledge”har den kendte fotograf og kreative direktør Mario Testino taget 30 portrætter, som indfanger kvindelig skønhed fra hele verden. Alle billederne er inspireret af Doves Real Beauty Pledge og viser 32 ægte kvinder og piger i alderen 11 til 71 år fra over 15 lande. Portrætterne er del af Doves Real Beauty udstilling, som fejrer Doves 60 års historie, og som man både kan besøge fysisk i New York City og online.

Alle de portrætterede kvinder har haft indflydelse på, hvordan de ser ud på deres fotografier. Der er Vicki, som er pensioneret, medalje-vindende para-olympiade deltager fra UK - og som har måttet ændre sin definition på skønhed efter at have mistet et ben til cancer; og Paola, som startede sin egen fodboldklub for piger i sin hjemby Mexico City, efter at hun havde bemærket, at mange unge piger holder op med at dyrke sport i teenage-alderen. 

Der er også Cammy, en ung kvinde, som deltog i Doves selvværdsprojekt for mere end 10 år siden og nu giver sine erfaringer videre til den næste generation af unge piger gennem foredrag og coaching.

Doves kampagne for ægte skønhed

I 2004 lancerede Dove sin kampagne for ægte skønhed, den første kampagne nogensinde, der viser og fejrer ægte kvinder. Siden da har verden forandret sig hurtigt, og definitionen på skønhed har fået mange nye betydninger. I dag ser vi mødre, der stolt viser deres strækmærker på Instagram, kvinder, der afviser myten om den ”perfekte” størrelse, og unge kvinder, der fejrer diversiteten i hår- og hudfarve. Der har aldrig været et bedre tidspunkt til at genopdage betydningen af skønhed - og til at kæmpe for en ny og bredere definition, inspireret af stemmerne fra nutidens kvinder.

Doves Global Vice President, Sophie Galvani, forklarer: “Sideløbende med at skønhedsbegrebet er blevet stærkt ændret siden 2004, har vores dedikation til at redefinere skønhed forandret sig. Kvinderne og pigerne i vores kampagne fejrer ægte global diversitet med hver deres personlige historie om skønhed og som ægte inspiration for kvinder i hele verden. 

"Vi har længe beundret Mario Testinos arbejde og hans evne til at indfange kvinders ægte skønhed. Vi er begejstrede over at arbejde med Mario, da hans status og indflydelse på pop-kulturen gør ham til en værdifuld frontløber i arbejdet for at fremme et positivt syn på ægte og foreskelligartet skønhed.”

Mario Testino tilføjer: “Doves arbejde for at få kvinder til at tro på deres egen, unikke skønhed har længe givet rigtig god mening for mig. Jeg har altid haft den samme tilgang med mine billeder. Som fotograf har man et valg – at tage et billede, som man selv former via avancerede teknikker, eller man kan vælge at overlade billedet til kvinden foran kameraet ved at lade hende være sig selv og føle sig allermest kraftfuld.”

Lær mere om disse emner
tilbage til toppen

DELTAG SAMMEN MED OS

Vi er altid på udkig efter mennesker, som vil skabe en bæredygtig fremtid sammen med os.

KONTAKT OS

Kom i kontakt med Unilever og specialiserede teams eller find kontakter rundt om i verden.

Kontakt os