Nye metoder lærer børn at børste tænder

Tandbørstning bliver til et eventyr takket være en ny storytelling platform på Facebook Messenger.

“Så skal vi børste tænder!”

Denne besked får mange børn til at flygte væk fra badeværelset. For at hjælpe forældre med at undgå den kamp, der ofte følger med, har Signal udviklet en ny storytelling platform, der skal gøre tandbørstning til en leg. For første gang bruger Unilever chatbot teknologi - leveret via Facebook Messenger - til at få forældre og børn, der børster tænder sammen, til at indføre en daglig vane, der vil have en varig indflydelse på familiens helbred. Dette tiltag er del af varemærket Signals sociale mission om at få mennesker til at børste tænder morgen og aften.

En ny episode hver aften

Så hvordan virker det? En historiefortælling i 21 episoder med magiske dyr og en serie spændende missioner involverer familierne i en dynamisk og interaktiv fortælling om tandbørstning.

De familier, som anvender platformen, får en ny episode hver dag – som opfordrer dem til at børste deres tænder sammen i to minutter.

“Chatbot teknologien giver hver familie mulighed for at personalisere deres historie,” forklarer Serena Mariani, Senior Global Marketing Manager. “Det betyder, at de kan få deres egne episoder efter eget valg”.

“De kan også tilføje deres navne, så historien addresserer dem personligt. Og hvis børnene gennemfører de to minutters tandbørstnings-udfordringer, får de et specielt badge, som motiverer dem til at blive ved.”

Psykologiens magi

Hele idéen bag initiativet er adfærdsændring, og målet om at opmuntre mennesker til at udvikle positive vaner, som kan vare evigt. Signals varemærke team har udforsket psykologien bag denne process grundigt. De lærte, at aktiviteter skal være sjove, udbytterige - og bør gentages (ideelt set gennem mindst 21 dage) for at udløse forandring.

“Vi har indbygget alle disse aspekter i vores platform ”Little Brush Big Brush”, fortæller Serena Mariani. “Historien og karaktererne er sjove, vores badges giver børn en præmie, og det appellerer til gentagelse, at man får en ny episode hver aften.”

Fokus på tid og sted

Det, der gør “Little Brush Big Brush” konceptet så innovativt - og potentielt så successfuldt - er, at det skaber adfærdsændring, hvor det giver mening: Når forældre og børn står sammen foran håndvasken I badeværelset.

“Vores nye tiltag tilføjer endnu en dimension til den succesfulde tandbørstnings-kampagne,som vi kører i skoler,” fortæller Serena. “Denne kampagne har gjort underværker ift. en styrkelse af tandsundheden i lokalsamfundene. Little Brush Big Brush bygger videre på kampagnen ved at komme tæt på familierne, når de skal børste tænder i hverdagen.”

Hjælp til den daglige kamp

Det overordnede mål er at overvinde børns modstand mod tandbørstning. Mange forældre magter ikke den daglige kamp i badeværelset og har behov for hjælp netop på dette område.

Og hele idéen bag kampagnen er at gøre tandbørstningen nemmere og sjovere for hele familien.

Chatbot teknologien gør brug af kunstig intelligens og er i stand til at tilpasse sproget til den enkelte families måde at kommunikere på, når de skriver spørgsmål og anmodninger. På den måde bliver kommunikationen med den enkelte familie mest naturlig.

Facebook gør det nemt

Brugen af Facebook Messenger skal også gøre processen nemmere.

“Vi ville undgå, at folk bliver nødt til at downloade en app,” forklarer Serena. “Det tager tid og optager data plads på deres telefoner.”

“De er allerede på Facebook – så vi besluttede at møde dem der. Vores tilgang tager udgangspunkt i forbrugernes naturlige adfærd i dagligdagen.”

Det virker

Serena and hendes team glæder sig over, at deres indsats giver resultater. Little Brush Big Brush blev lanceret i oktober i Indonesien og Vietnam - og 10,000 familier har allerede tilmeldt sig.

“Vi oplever, at konceptet virkelig fanger folk,” siger Serena. “Folk kommer tilbage til de næste episoder, og 200 familier har allerede ”gennemført” hele fortællingen på 21 dage.”

“Fx elsker forældre og børn at interagere med sjove dyr og at børste tænder, samtidig med at de sætter sig i hug og nedstirrer hinanden. Det er bare et par eksempler på de udfordringer, som den interaktive fortælling byder på. ”

For udviklingsteamet er dette et initiativ med langsigtede perspektiver. Karaktererne i fortællingen har potentialet til at blive videreudviklet. Der er kreative muligheder her, som kan understøtte varemærket og dets sociale mission – at få folk til at børste tænder regelmæssigt – på alle mulige måder.

Arbejdet er kun lige startet

“Der er mange spændende muligheder for at at aktivere løven King Leo, frøen Madame Green og aben Master Ooh-Ooh,” siger Serena.

“Vi tror fuldt og fast på, at de og fortællingens øvrige karakterer bliver nogle af Signals mest populære allierede nogensinde. De er et fantastisk aktiv ift. vores kerne målsætning om at få mennesker til at børste tænder morgen og aften.”

Lær mere om disse emner
tilbage til toppen