Vi bakker op om FN's globale mål

FN lancerer i denne måned sine nye bæredygtige udviklingsmål - 17 'globale mål', der har til formål at sikre sundheden, sikkerheden og fremtiden for vores planet i de næste 15 år.

Med det overordnede mål om at udrydde ekstrem fattigdom, bekæmpe ulighed og uretfærdighed og takle klimaforandringerne vil 193 af verdens ledere tilslutte sig disse mål den 25. september. Det er en historisk mulighed for at bygge en bedre fremtid for alle.

For Unilever vil indfrielsen af disse ambitiøse mål betyde en fundamental ændring af, hvordan vi driver vores virksomhed og redegør for vores miljøpåvirkning. Vi ved også, at vi kun kan opfylde målene, hvis den offentlige sektor, den private sektor og samfundet som helhed demonstrerer ægte lederskab og en vilje til at arbejde sammen.

FN´s globale mål er på linje med vores egne ambitioner i Unilever Sustainable Living Plan - og vi ser målene som et handlingsgrundlag.

Sådan gør vi målene til virkelighed

Vores bæredygtige varemærker arbejder allerede hen imod at gøre målene til virkelighed. Her er et par eksempler:

  • Ben & Jerry's har taget initiativ til at bygge en bredt funderet social bevægelse, der skal lægge pres på verden for at reducere CO2-udledningen i fremtiden (Mål 13 for klimahandling). Ben & Jerry´s har med "Save our Swirled" lanceret en kampagne, som involverer de mange fans i at støtte en fremtid med 100 % ren energi. Vi bruger også affald fra isproduktionen til biogas, hvorved vi reducerer CO2-udledningen, der bidrager til global opvarmning.

Som Ben & Jerry´s grundlægger udtrykker det "Vi skal sikre, at hverken vores planet eller vores is smelter".

Ben & Jerry tror også på ligestilling for alle, i alle sammenhænge (mål 10 for at reducere ulighed). Vi har en lang og stolt historie med engagement i arbejdet for social retfærdighed, herunder ligestilling for lesbiske, homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede. Og det har vi gjort ud fra filosofien om at ”Når kærligheden vinder, vinder vi alle”.

  • Dove har en social mission om at styrke kvinder og forbedre unges selvværd. Vi bekæmper alle former for diskrimination af kvinder og piger – som et mål i sig selv og som løftestang for alle andre udviklingsområder. For Dove og Unilever er styrkelsen af kvinders rettigheder og vilkår afgørende for at kunne udrydde fattigdom og sætte gang i den globale udvikling (mål 5 for ligestilling mellem kønnene).

Dove har siden 2004 arbejdet med at styrke kvinder og har via et omfattende selvværdsprogram indtil nu nået over 16 millioner børn og unge med selvværds-workshops og uddannelsesprogrammer i skoler over hele verden. Programmet har til formål at sikre, at den næste generation af kvinder vokser op glade og tilfredse uden misforståede skønhedsidealer og byrden af at tvivle på sig selv.

  • Knorr hjælper med at tage fat på mål 2 (om nul sult) gennem sit partnerskab med World Food Programme og en fælles ambition om at skabe en verden, hvor alle har adgang til bedre ernæring. I år opfordrer vi til: Del et måltid for at hjælpe med at skabe en lysere fremtid.

I støtten til mål 15 (for liv og land) er Knorr tilsvarende engageret i at indkøbe alle sine landbrugsprodukter bæredygtigt til fordel for de lokale farmere og deres jord. Vi er godt på vej til at nå vores mål om bæredygtigt indkøb af vores 13 vigtigste globale grøntsager og urter i slutningen af 2015, og allerede i dag er 96 procent af grøntsagerne og urterne i Knorrs produkter produceret bæredygtigt - herunder kartofler, ærter, tomater og gulerødder.

  • Becel arbejder for at øge bevidstheden om, hvor vigtigt det er for forbrugerne at passe på hjertesundheden (mål 3 for bedre helbred). Hjertesygdomme dræber 8 millioner mennesker om året, og det er den største dødsårsag globalt. Og her spiller information om og forebyggelse med bedre kost og en sundere livsstil en enorm rolle. Becel pro.activ hjælper med at opbygge bevidstheden om betydningen af at passe på et sundt hjerte og giver vejledning i, hvordan du gør det. Vi inspirerer personer med forhøjet kolesterol til at foretage små ændringer i deres liv, så de kan vælge en sundere kost og livsstil. Vi tror på vigtigheden af god forbrugeroplysning som forudsætning for at tage sunde kostvalg.

Gør en forskel

Vi vil fortsætte med at arbejde for FN´s globale mål gennem vores virksomhed. Men virksomheder og politikere kan ikke løfte denne store opgave alene. Vi har brug for din støtte og opbakning.

Jo flere mennesker, der er bevidste om de globale mål, desto større succes vil de få. Det eneste, du skal gøre, er at vælge det mål, der betyder mest for dig, og dele det med så mange som muligt. Og her kan de sociale medier være en fantastisk kanal til at sprede det vigtige budskab.

Bliv en global borger

Tell everybody – The Global Goals Campaign

Lær mere om disse emner
tilbage til toppen