Spring til Indhold

Fremtidens forskning og udvikling (R&D): Sådan transformerer Unilever innovation med Microsoft

Publiceret:

Hos Unilever er vi i gang med at genopfinde grundlaget for forskning og udvikling (R&D). Lær mere om, hvordan vores ekspertise i kemi og forbrugsvarer sammen med Microsofts banebrydende AI og kvantecomputere hjælper med at fremskynde vores innovation.

En forsker hos Unilever, der arbejder i et laboratorium assisteret af en robotarm.
Alberto Prado, global chef for R&D Digitalisering og Partnerskaber.
Alberto Prado, global chef for R&D Digitalisering og Partnerskaber.

Unilever bruger Microsofts Azure Quantum Elements, der er er et computersystem udviklet med det formål at fremskynde videnskabelige opdagelser til fremme af innovation. Vi har identificeret adskillige områder for samarbejde, lige fra kvanteberegning til store sprogmodeller, der har potentialet til at revolutionere den måde, vi arbejder på. Vi har talt med Alberto Prado, der er Unilevers globale chef for R&D Digitalisering og Partnerskaber.

Hvordan arbejder vi med Microsoft?

Datalab, vores virtuelle globale laboratorium, er hovedindgangen til vores digitale forsknings- og udviklingsarbejde og skaber et digitalt rum, hvor alle vores ophavsretligt beskyttede data og al vores videnskabelige og tekniske ekspertise i verdensklasse kan blive bragt sammen. Systemet giver mulighed for, at vores eksperter kan bruge modeller, simuleringer og avancerede analyser til hurtigere og mere effektiv forskning. Ved at bruge Azure Quantum Elements sammen med Datalab har vi adgang til resultater fra hundredtusindvis af nye simuleringer i vores fremtidige modeller.

For nylig begyndte vi at undersøge, hvordan vi kan implementere generativ AI i vores samling af kapaciteter i Datalab. Vi er også begyndt at eksperimentere med kvanteberegning. Det er en virkelig gamechanger mht. hastighed og mængden af data, som vi kan behandle.

Azure Quantum Elements fremskynder videnskabelige opdagelser ved at kombinere fremskridt inden for højtydende databehandling, AI og fremtidig kvanteberegning. Dette giver vores forskere mulighed for at analysere enorme mængder af molekyler effektivt og identificere lovende kemiske kombinationer. Vores arbejde med Unilever kombinerer vores databehandling med omfanget og topkvaliteten af Unilevers R&D mhp. at skabe virkeligt spændende muligheder.

Zulfi Alam, koncernvicedirektør, Azure Quantum, Microsoft
Hvor ser vi, at vi kan drage størst nytte af Azure Quantum Elements i vores virksomhed?

Azure Quantum Elements giver os mulighed for at gøre ting hurtigere og bedre. Ved at bruge simuleringer til at forudsige, hvad der kan ske baseret på molekylers kemi, kan vi nu teste dem uden at være nødt til at få dem produceret først. Dette udvikler ny viden, ny innovativ tænkning og nye teknologiske muligheder.

Vi tester også nye materialeopdagelser. Hvis vi ser på et specifikt molekyle, kan vi afgøre, om det har en speciel ydelsesegenskab. For eksempel, hvis et molekyle ikke opløses i vand, så kan vi ikke bruge det i shampoo eller vaskepulver.

Azure Quantum Elements hjælper også vores team af formeleksperter med at gøre sammensætningen af ingredienser helt perfekt i vores produkter i et hidtil uset tempo. Formler er et komplekst forskningsområde, fordi det omfatter mange forskellige ingredienser, der interagerer, som kan være meget dyrt at beregne og teste.

Hvad er vores planer mht. at bygge videre på dette?

Vi er i gang med en transformerende rejse med Microsoft. Ved at bruge unikke kapaciteter, der er opbygget gennem vores samarbejde, har vi mulighed for at forkorte vores opdagelsestider fra år til måneder eller måske endda uger. Vores enorme lager af ophavsretligt beskyttede data kombineret med et århundrede af videnskabelig ekspertise inden for personlig pleje og husholdning betyder, at dette teknologiske spring fremad vil gøre det muligt for vores forskere at være førende inden for denne branche i udviklingen af næste generation af forbrugsgoder.

Tilbage til toppen