EU’s AI-lov[a] er verdens første omfattende AI-lov, der sigter mod at begrænse risiciene ved brug af AI og anses bredt for at blive den model, der vil blive anvendt ved udviklingen af lignende AI-reguleringsordninger i andre dele af verden.
Men ansvarlig brug af AI har haft høj prioritet for Unilever i mange år, her forklaret af Andy Hill, Chief Data Officer, og Christine Lee, Chief Privacy Officer.
Sikkerhed hele vejen: den smarte måde at arbejde med AI
Unilevers vej til AI-sikkerhed startede i 2019, da den globale debat om digital gennemskuelighed og beskyttelse af personlige oplysninger begyndte at eskalere. På det tidspunkt begyndte virksomheden at gennemgå sin praksis mht. data- og AI-etik.
I 2021 styrkede Unilever sine forretningsprincipper i forhold til forpligtelse til ansvarlig, etisk og fair brug af data. I de følgende år begyndte vi at opbygge vores AI-sikringsproces og intensiverede den til det generelle AI-boom. Det er nu blevet en del af den måde, vi driver forretning på.
”Overholdelse af lovgivningen er en af de vigtigste dele af vores ansvarlige AI-politik, og vi har en proaktiv tilgang til at monitorere og takle nye lovgivningsmæssige tiltag, der kan have indflydelse på Unilever,” forklarer Christine Lee, Chief Privacy Officer.
For at sikre overholdelse af lovgivningen bliver potentielle nye projekter, der bruger AI-systemer hos Unilever, vurderet af et tværfagligt team af fageksperter, herunder vores partnere hos Holistic AI. De vurderer projektets behov, håndterer risici og kommer med forslag til forbedringer eller afbødningsstrategier, der kan være nødvendige før etablering, samt står for al løbende monitorering.
Dette triagesystem understøttes yderligere af Unilevers ansvarlige AI-principper, der understreger vores forpligtelse til at udvikle, etablere og bruge AI-teknologier i overensstemmelse med Unilevers kodeks for forretningsprincipper, juridiske og lovgivningsmæssige krav og FN standarder.
Vi ser et potentiale i at bruge AI til at fremme produktivitet, kreativitet og vækst i Unilever.
Andy Hill, Chief Data Officer
Robust risikostyring
Processen er nu fuldstændig integreret på tværs af organisationen, og teamet nåede for nylig sin milepæl på 150 ’sikrede projekter’.
”Dokumentation af proof of concept-projekter vha. AI-systemer gennem en sikringsproces på et tidligt tidspunkt giver os mulighed for at være mere innovative og fuldt ud etablere pålidelige AI-systemer hurtigere,” siger Andy Hill, Chief Data Officer.
Med over 500 AI-systemer globalt, lige fra AI-drevet forskning og udvikling, der muliggør hurtigere innovationscyklusser, til maskinkontrolleret lagerkontrol og produktive AI-drevne forbrugererfaringer inden for markedsføringsområdet, er det vigtigt for Unilevers forretning at have en ansvarlig AI-politik, der styrer udvikling, etablering og brug af AI.
”Vi ser et potentiale i at bruge AI til at fremme produktivitet, kreativitet og vækst i Unilever,” tilføjer Andy.
”Vi har øget fokus på at støtte vores teams gennem uddannelse, udvidet beslutningstagning og nye erfaringer. Ved at skabe autonome systemer tror vi på, at AI kan fremme produktiviteten i vores virksomhed.
”Efterhånden som etableringen af disse systemer vokser, kan vi ikke undervurdere vigtigheden af at sikre, at det fungerer på en ansvarlig måde.”
Holde trit i en hurtigtvoksende sektor
Ved at have fuldt overblik over al Unilevers AI sikrer vi, at vi effektivt kan styre risici og lettere kan holde trit med nye globale juridiske rammer som fx EU’s AI-lov og Det Hvide Hus’ dekret om AI.
”Selvom Unilever har skabt lovgivningsmæssige og etiske sikkerhedshegn for AI, kan der fortsat være risici i forbindelse med spørgsmål vedr. IP-rettigheder, privatlivsoplysninger, åbenhed, fortrolighed og AI-bias, da lovgivningsmæssige rammer kan halte efter den hurtigt voksende teknologi,” forklarer Christine.
Løbende overvågning og målbare processer, der kan tilpasses nye forordninger, er den mest effektive måde at sikre overholdelse i denne konstant forandrende verden, og det er her, Unilevers AI-sikringssystem har sin fordel.
”Med den voksende efterspørgsel efter AI-systemer, teknologi og kompetencer forventer vi, at lovgivning vil udvikle sig, idet forskellige lande vil debattere deres egen tilgang til at styre AI,” siger Andy.
”Vi vil fortsætte med at sikre, at Unilever holder trit med lovgivningsmæssige udviklinger, der har indflydelse på vores forretning og brands - fra ophavsret til AI-genererede materialer til love til sikring af privatlivsoplysninger og markedsføringsreguleringer.
”Jeg er meget spændt på at se, hvor integrationen af digital innovation og den nyeste teknologi kan føre os hen, men vi er også nødt til at sikre, at vores data er godt sikrede, og at når Unilever bruger AI, så sker det på en effektiv og ansvarlig måde,” tilføjer han.