Hos Unilever udstikker vores handlingsplan for klimaomstilling (PDF 7.98 MB) rammerne for de initiativer, vi vil tage for at nå vores klimamål, herunder halvering af drivhusgas-emissionerne af vores produkter pr. forbruger inden 2030 i forhold til en 2010-baseline, og at nå nettonul udledning i hele vores værdikæde inden 2039.
I en række interviews sætter vi fokus på nogle af de mange mennesker, der er med til at levere vores handlingsplan og få forandring til at ske.
Vores Logistics Director, Sundarrajan Bhyravan, hjælper med at administrere Unilevers globale hav- og luftbevægelser. Fra et virtuelt kontroltårn, som giver os mulighed for at overvåge shippingemissioner i realtid, til vores arbejde med partnere og politiske beslutningstagere for at gennemføre bredere systemændringer, forklarer han det arbejde, vi udfører for at gøre vores shipping mere bæredygtig.
Hvad omfatter dit job?
En stor del af min rolle involverer design og udførelse af Unilevers internationale havlogistiknetværk. Vi flytter omkring 150.000 containere om året, og på ethvert givent tidspunkt er der omkring 10.000 containere på havet. Vi er nødt til at se på udførelsen af disse forsendelser – er der forsinkelser? Hvordan ser det ud med hensyn til omkostninger? Forbedrer vi effektiviteten? Fokus er på de daglige aspekter af omkostninger og tjenester, og hvordan vi sporer det hele.
Jeg arbejder også på vores Virtual Ocean Control Tower, som vi lancerede i 2021. Det er et centralt styret system, der forankrer og udfører alle vores hav- og luftbevægelser. Dette bevæger os hen imod en model, hvor én ledende logistikudbyder bruger et centraliseret system til at styre alle vores globale bevægelser.
Endelig styrer jeg dekarboniseringen af vores havlogistik. Vi er nu ved at fastslå, hvor vi står med hensyn til vores havudledninger, og hvordan vi kan reducere vores klimapåvirkning. Vores indledende tiltag har fokuseret på at forbedre effektiviteten, reducere det antal af containere, vi bruger, og reducere energibehovet samt ventetiden for disse containere. Derudover vil vi fokusere på transformation, udforskning af næste generations skibe og næste generations brændstoffer.
Hvorfor er det vigtigt at håndtere emissioner fra skibsfart?
Hvis man måler globale havudledninger i deres helhed, svarer det til det sjettestørste lands udledninger. Det vil altså sige, at det er på samme niveau som Tysklands samlede udledninger. Skibsfarten har også været langsom til at komme i gang, når det kommer til klimaindsats – der var ingen emissionsstandarder for brændstof før udgangen af 2019, hvor Den Internationale Søfartsorganisation satte grænser for svovlforbrug. Så industrien har en del at indhente.
For Unilever tegner havforsendelser sig for en meget lille del af vores logistikudledning, som igen kun tegner sig for 3% af vores samlede udledning. Men klimaforandringer er et problem for alle, og hvis store virksomheder som os, som lastejere og speditører, ikke går i spidsen, hvem vil så?
Hvilke praktiske skridt tager vi for at reducere vores skibsfartemissioner?
Vi sigter mod at reducere vores udledninger fra skibsfart med 40% inden 2029 i forhold til en 2020-basislinje og derefter at nå netto nul-emissioner i 2039. Som sagt handler hurtige gevinster om effektivitet: Hvad er den optimale type container? Hvordan kan vi sikre, at de er fyldte, når de rejser? Hvordan kan vi reducere den tilbagelagte distance? Derefter handler det om at sikre, at vi bruger de rigtige fartøjer. Vi måler transportørers emissioner på handelskorridorniveau og er også begyndt at bruge udledningseffektivitet som et af kriterierne for at nominere transportører i løbet af vores udbudsprocesser.
Disse er lavthængende frugter, som vil hjælpe os med at nå vores mål på 40%, men de vil ikke bringe os til netto nul i 2039. Derfor udforsker vi også næste generations fartøjer og alternative brændstoffer. Men det hele er ret nyt for shippingindustrien, og der er forskellige tilgange. For eksempel er det kun nogle virksomheder, der har valgt en trinvis fremgang ved hjælp af biobrændstoffer – en energikilde fra levende stof, bedre end olie, men som en selvstændig handling flytter den ikke nålen nok, selv når den er bæredygtigt hentet fra lokale markeder. Så vi ser dette som en midlertidig løsning.
Andre virksomheder har taget beslutningen om at transformere direkte til netto nul-udledninger, så de arbejder på methanol, ammoniak og brintbaserede løsninger. Men disse er alle teknologier under udvikling, og der er endnu ikke blevet etableret noget på en skalerbar måde.
Der er også opstrømsproduktionen af disse brændstoffer, som skal tages i betragtning. Vi arbejder hen imod en komplet ende-til-ende-model, så selvom et brændstof anses for rent, så skal det overvejes, hvor det produceres og hvordan? Hvilke emissioner skabes der i processen? I øjeblikket er der ikke nok klarhed om nul-emissionsbrændstoffer, men inden for de næste par år vil der blive foretaget flere industriforsøg, og vi vil følge disse nøje.
Hvordan hjælper vores virtuelle havkontroltårn med at reducere vores emissioner og omkostninger?
Vores virtuelle kontroltårn har en direkte forbindelse til havtransportører, satellitdataudbydere, der sporer forsendelser, og virksomheder, som leverer information om eksterne trusler og risikohændelser. Dette danner en digital infrastruktur, der giver os mulighed for at overvåge vores forsendelser i realtid. Ved lanceringen i 2021 brugte vi systemet til at opsætte automatiserede meddelelser for at lade folk vide om udfordringer og forsinkelser, hvilket sparer medarbejdernes tid og forbedrer produktiviteten. I 2022 begyndte vi så at bruge systemet til at tage CO2-målinger i realtid.
Vi ved hvilket fartøj, der bruges til hver forsendelse, vi kender afstanden, det har tilbagelagt, og vi ved, hvilken type container vi bruger, samt transportørernes emission pr. enhed. Så snart containeren er færdig med sin rejse, bliver emissionerne automatisk beregnet og tilføjet til vores tracker. Vi kan opdele disse data efter forsendelsesrute, efter transportør, efter marked eller efter importører for at se, hvor vi gør det godt, og hvor vi ikke gør det så godt. Det gør vores emissioner synlige på et granulært niveau og hjælper os med at forstå, hvor vi skal tage handling.
Vi fandt ud af, at vi ikke fyldte vores containere effektivt. Tårnet har hjulpet os med at håndtere både emissioner og effektivitet gennem et automatiseret varslingssystem, der advarer os, når kapaciteten er under 60%, og leverer data om den økonomiske og CO2-indvirkning dette har, hvilket giver en overbevisende business-case til at finde løsninger.
Indtil videre har det virtuelle kontroltårnsystem hjulpet os med at levere besparelser på 25% af vores forbrug. Det hjalp os også med at reducere emissionerne fra vores forsendelser med cirka 15% i 2022. Nu er vi ved at indsamle data om havtemperatur for at hjælpe os med at optimere brugen af temperaturkontrollerede containere, og vi ser på ruteeffektivitet i relation til de indsamlede data for at teste og bevise forskellige hypoteser.
Hvordan bruger vi vores indflydelse til at presse på for en bredere systemændring?
Vi er en del af Cargo Owners for Zero Emission Vessels (coZEV). Dette netværk samler forskellige shippingvirksomheder, som har lovet kun at købe søfragttjenester drevet af skalerbare kulstoffri brændstoffer inden 2040, så vi kan diskutere, hvad der sker i industrien, hvad vi kan gøre i vores egen sfære, og hvordan vi kan påvirke en bredere politik.
Da lovgiverne blev enige om det første krav om grønt skibsbrændstof i 2022, var vi en af 50 organisationer i branchen, der havde opfordret EU til at hæve sit grønne brintmandat for skibsfart fra 2% til mindst 6% inden 2035. Vi er også forbundet til Global Maritime Forum, der ser på offentlig politik og engagement, og Aspen Institutes arbejdsgrupper om maritim dekarbonisering.
Det er her, vi som lastejer spiller en stor rolle. En shippingvirksomhed som os, der har et objektivt syn på, hvad der er godt for planeten, og som støtter de rigtige initiativer gennem vores langsigtede leverandørpartnerskaber og vores offentlige politiske engagement, vil vise, at vi er seriøse omkring dekarbonisering.
Så selvom Unilever kun er en dråbe i det store hav, betyder vores dråbe noget, fordi det kan hjælpe med at drive forandring. Et af mine yndlingscitater er fra Gandhi – “Vær forandringen, du vil se i verden”. Shippingindustrien kan føles kompleks, men min opfattelse er, at vi sammen med andre store virksomheder skal forsøge at gøre en forskel ved at gøre, hvad vi kan under vores egen kontrol, og sende en klar anmodning om renere brændstof. Forandringen sker måske langsomt, og vi kan opleve fiaskoer på vejen, men hvis vi fortsætter, vil vi i sidste ende nå derhen, hvor vi skal være.