Spring til Indhold

Plastforurening kan løses, men verden i har brug for en plan

Publiceret:

Mange regeringer og organisationer arbejder hårdt på at håndtere plastaffald og -forurening. Men problemet bliver værre, og indsatsen er ikke stor nok. Vi mener, at verden har brug for en FN-traktat for virkelig at få løst problemet.

Woman filling a plastic bottle from an in-store refill machine that dispenses Surf and OMO products.

Plast er et værdifuldt materiale. Det er afgørende for sikker og effektiv distribution af produkter, og det har et lavere CO2-aftryk end mange alternativer. Problemet er, at alt for meget af det ender i miljøet.

Faktisk forudsiges det, at plastikforureningskrisen vil forværres mellem nu og 2040, hvor der vil blive produceret dobbelt så meget jomfruplast, og fire gange så meget af det vil ende i havet.

Det kan vi ikke lade ske.

Men fuldstændigt at forbyde plast er heller ikke svaret. Løsningen ligger i at reducere brugen af jomfruplast (at fremstille så lidt som muligt) og samtidig beholde al plast, der produceres, i en cirkulær økonomi (behandle det som en ressource frem for affald).

Vi arbejder hårdt på begge disse fronter, fordi vi fuldt ud accepterer, at den plast, vi producerer, er vores ansvar. Vi har lovet, at halvere vores brug af jomfruplast inden 2025 - dels ved at fjerne over 100.000 tons plastik fra vores emballage - og designe al vores emballage til at være fuldt genbrugelig, genanvendelig eller komposterbar. Og vi gør gode fremskridt.

Dove’s new concentrated body wash products with reusable aluminium bottles and small, recyclable refill bottles.

Vi har også underskrevet frivillige industriaftaler, herunder New Plastics Economy Global Commitment, som har til formål at udrydde plastaffald og -forurening ved kilden, samt forskellige plastikpagter, som samler regeringer, ngo'er og virksomheder for at+C7 fremskynde vejen hen imod genbrug og genanvendelse af plast.

Disse aftaler virker. Ifølge Global Commitment 2021 Progress Report har de involverede mærker og forhandlere kollektivt reduceret deres forbrug af jomfruplast i emballage for andet år i træk. Denne retning vil blive fremskyndet af nye forpligtelser, der tilskynder til, at brug af jomfruplast falder med næsten 20 % i absolutte tal i 2025 sammenlignet med 2018.

Men selvom tingene bevæger sig i den rigtige retning og tager fart, er disse typer forpligtelser alene ikke nok: Vi skal gå meget længere, og det skal gå meget hurtigere.

Uden ændringer i, hvordan nationer bruger, genbruger og i sidste ende reducerer plastikforbruget, løser vi ikke problemet. Vi har brug for hård, global handling, der når helt ind til den grundlæggende årsag. Og i nogle tilfælde betyder det at gå fra frivillige til obligatoriske foranstaltninger.

Det er derfor, vi sammen med mere end 70 andre virksomheder efterlyser en ambitiøs og juridisk bindende FN-traktat - baseret på en cirkulær økonomi-tilgang - for at tackle plastikforurening på globalt plan, svarende til hvordan Paris-aftalen satte os på en vej mod at tackle klimakrisen.

Vi har alle brug for et fælles mål og tilgang

Plastforurening starter og slutter ikke ved nationale grænser, så verden har brug for en sammenhængende og koordineret international tilgang, der håndterer problemet ved kilden. En cirkulær økonomi for plastik vil også bidrage til at tackle klimaændringer og tab af biodiversitet, samtidig med at den vil bringe positive sociale og økonomiske indvirkninger.

Vi mener, at traktaten bør samle alle - dvs. regeringer, virksomheder og civilsamfundet - bag en fælles forståelse af årsagerne og en fælles tilgang til at løse dem. For virksomheder og investorer skaber dette lige vilkår og forhindrer en masse usammenhængende ambitioner og løsninger, samtidig med at der etableres de rette betingelser for, at en cirkulær økonomi kan få plast til at fungere i praksis, i stor skala.

Vi mener også, at den skal være juridisk bindende og skal omfatte obligatoriske mål for at begrænse ny plastikproduktion - på nationalt regeringsniveau for at fremme ansvarlighed. At sikre, at alle lande deltager og overholder kravene, vil frigøre de nødvendige investeringer for at skalere innovationer, infrastruktur og færdigheder på de steder, som har mest behov for støtte.

Og der er god grund til at være optimistisk over, at en sådan traktat kan skabes og vedtages: Næsten to tredjedele af FN's medlemslande - 130 lande - bakker allerede op om ideen, og ligeså gør et stigende antal virksomheder og investorgrupper. Folk kræver også handling. WWF's petition, som opfordrer til traktaten, er indtil videre blevet underskrevet af over 2 millioner mennesker. Men vi har brug for flere organisationer og mennesker til at vise deres støtte - vi skal lægge pres på alle regeringer for at komme i gang med at levere traktaten.

Cif ecorefill pouring into bottle. The refills use 75% less plastic and, by diluting at home, 97% less water is transported.
Vi har allerede de nødvendige løsninger til at reducere den årlige strøm af plastik til havet med omkring 80 % inden 2040

Som Breaking the Plastic Wave-rapporten fra The Pew Charitable Trusts påpeger, er det ikke manglen på tekniske løsninger, som forhindrer os i at adressere plastforurening, men snarere utilstrækkelige rammer, forretningsmodeller og finansieringsmekanismer.

Rock pools

Tilføj jeres stemme til opfordringen

Vi har et presserende behov for en global juridisk bindende aftale, der involverer alle lande i at tage hånd om denne krise inden 2030. Der er ingen tid at spilde.

Du kan underskrive WWF-appellen her

Tilbage til toppen