Introduktionen af vores nye 100% genanvendte og genanvendelige plastic bøtter og beholdere i Nordamerika er endnu en stor milepæl i Hellmann´s rejse væk fra jomfru plastic - og følger efter en første lancering i Mexico sidste september.
Hellmann’s bliver det største brand i sin kategori i USA, der skifter til 100% genanvendte beholdere og flasker. Og vi vil også være brancheleder i Canada - som den første til at skifte til PCR (post-consumer recycled) emballage.
Dette tiltag vil reducere vores årlige forbrug af jomfru plastic med ca. 13,000 ton i USA og 1,000 ton i Canada. Det svarer til vægten af 60 statuer af Frihedsgudinden.
Vores mål for udgangen af 2020 er, at alle Hellmann’s mayonnaise plastic beholdere og flasker på globalt plan vil være fremstillet af genanvendt plastic og være 100% genanvendelige.
Dette skridt støtter vores virksomheds forpligtelse til at sikre, at 100% af vores plastic emballager vil være fuldt genbrugelige, genanvendelige eller komposterbare inden 2025.
Det vil også hjælpe os med at indfri de nye 2025 mål, som vi satte for os selv i oktober – om at halvere vores brug af jomfru plastic i vores emballager, og indsamle og forarbejde mere plastic emballage, end vi sælger.
Forbrugerne skal have hjælp
Over hele verden har bæredygtighed vist sig at være en generel problemstilling og et emne, som optager mange grupper – og ikke kun 'millennials' eller 'grønne' forbrugere.
En undersøgelse gennemført af Kantar Worldpanel viste, at 78% af verdens befolkning indrømmer at have det bedre med sig selv, når de har købt produkter, som de ved er bæredygtige eller bedre for miljøet.
Og ansvaret ligger klart hos de virksomheder og varemærker, som fremstiller disse produkter. Nogle andre resultater fra Kantar undersøgelsen viser, at næsten halvdelen (48%) af alle verdens forbrugere forventer, at producenterne skal tage føringen ift. reduktion af affald fra plastic emballager.
Benjamin Crook, Senior Marketing Director hos Hellmann’s i Nordamerika siger: "Et skifte til genanvendt plastic har en positiv indvirkning på miljøet ved at reducere mængden af flasker, som bliver sendt til forbrænding og ved at sænke Co2 udledningen. Hos Hellmann's indtænker vi bæredygtighed i alt, hvad vi gør - herunder også, hvordan vi hjælper kunder med at træffe ansvarlige valg, samtidig med, at de nyder de produkter, som de elsker.”
At tackle et svært problem
I den ideelle verden ville vi omgående ændre alle vores plastic emballager til at være fuldt genanvendelige og fremstillet af 100% genanvendt indhold. Men af mange årsager er det sværere, end det lyder.
Først og fremmest kan al plastic ikke genanvendes i dag, og det afhænger af den tilgængelige teknologi. Fx er gennemsigtigt PET (det matariale, som vi anvender til fremstilling af Hellmann's flasker og beholdere) genanvendeligt, men det er fleksible laminater (som vi bruger til vores poser) ikke. Når det er sagt , så er genanvendelse af poser et område, som vi arbejder intensivt med.
Hertil kommer, at fødevareindustrien kræver de højeste standarder for renhed for genanvendt plastic. Det betyder, at indsamling og forarbejdning af genanvendt PET er mere arbejds-intensivt og tilbydes af færre leverandører. Og det gør materialet mindre tilgængeligt og dyrere.
Hellmann's har arbejdet i noget tid for at tackle disse udfordringer. Lanceringen i Mexico og denne seneste udrulning i Nordamerika er et stort skridt fremad for at gøre alle emballager fuldt genanvendelige og fremstillet af 100% genanvendte materialer.
Som Christina Bauer-Plank, Global Brand VP for Hellmann's, siger: "Det er ikke nemt at fjerne jomfru plastic fra vores emballager, men det er det rette at gøre. Hos Hellmann's handler alt om 'Real Taste and Less Waste', så introduktionen af 100% genanvendte og genanvendelige beholdere og flasker er er meget vigtigt skridt, som bidrager til at bygge kunde præferencer, samtidig med at vi hjælper planeten.”