Billig, fleksibel og multifunktions-plastic er blevet det allestedsnærværende materiale i nutidens dynamiske økonomi. Det moderne samfund ville være fortabt uden det.
Men vores ‘tag-forbrug-smid væk’ tilgang til forbrug betyder, at de færreste emballager bliver brugt to gange. Ifølge Ellen MacArthur Foundation går ca. 95% af værdien af plastic emballager til spilde efter bare en enkelt kort anvendelse.
Det er ikke bæredygtigt!
Som virksomhed er vi meget opmærksomme på de kritiske årsager og konsekvenser af denne model. Og vi arbejder hårdt på at ændre det.
En af de måder, som vi gør det på, er ved at udforske forskellige måder til at genopfylde og genbruge.
Fordelene
At reducere behovet for plastic er åbenlyst godt for miljøet. Det presserende behov for at handle ift. plastic forureningen er bredt anerkendt, og mange store organisationer - herunder Unilever – har forpligtet sig til at skabe en cirkulær økonomi for plastic. Genanvendelse er vigtigt, men det er bare én komponent af den samlede løsning. Genopfyldning og genbrug kan vel være den afgørende faktor, som vi har brug for.
Samtidigt stiller forbrugerne stigende krav om mere øko-venlige emballager og en reduktion af plastic-anvendelsen. Præferencerne skifter også til mere sofistikerede emballager, som kan være af højere kvalitet og endog personaliserede. Innovative genbrugs-modeller kan tappe ind i disse skiftende trends ved, for exempel at levere pænere og mere funktionelle emballager, som åbner op for tilpasning til individuelle behov.
Dette åbner samtidig op for nye forretningsmuligheder. Gennem mere enkle modeller og pænere emballager kan vi levere en bedre forbrugeroplevelse og bygge brand loyalitet. Og vi kan spare omkostninger, især til transport.
I henhold til en ny rapport fra Ellen MacArthur Foundation (PDF 17.15 MB), kan vi spare minimum $10 mia. ved blot at erstatte 20% af de eksisterende engangs-emballager med genbrugelige alternativer.
Udfordringerne
Der er forskellige veje til effektive genopfyldnings-modeller. Man kan fylde sin beholder op hjemme ved hjælp af refills, som man køber i en forretning eller på nettet. Man kan bruge en opfyldningsmaskine i de større supermarkeder. Eller man kan få sine tomme beholdere afhentet hjemme og få dem genopfyldt og leveret tilbage. Eller man kan returnere emballager ved et drop-off sted hos forretningerne – som del af en pant-ordning.
De forskellige muligheder passer til forskellige mennesker og sammenhænge, og de har alle deres udfordringer.
Fra et forretnings-perspektiv er der forskellige overvejelser, som man skal gøre sig. Feks. kræver det forskellige distributions- og logistik- systemer at installere en opfyldnings-maskine i en forretning eller at afhente, afvaske, genopfylde og rerurnere beholdere. Og de skal alle være effektive og økonomisk bæredygtige.
Pantsystemer skal gennemtænkes meget grundigt for at sikre, at de indeholder et incitament til at returnere emballagerne, men uden at forbrugerne upfront skal betale en høj omkostning. Og hvis vi vil have forbrugerne til at returnere emballagerne, må vi sikre, at der er tilstrækkeligt mange drop-off stederi de rigtige områder.
Men selv om virksomhederne får styr på denne side af ligningen, kan vi ikke tvinge forbrugerne til at tage idéen til sig. Det er årsagen til, at vi skal samarbejde med andre om denne forandringsprocess. Det kræver mennesker at ændre på langvarige vaner ift., hvordan de køber ind og forbruger.
Vil forbrugerne tænke, at det er for besværligt at rense deres emballager og transportere dem til en forretning for at fylde dem op igen? Det er ved at blive normen for os at have genopfyldelige vandflasker med os, men er det for stort et skridt at slæbe frem og tilbage på store flasker med vaskemiddel?
Og vil de kunne motiveres til at købe mindre, ikke så pæne refill pakker, som står på hylden i supermarkedet ved siden af full-size produkter i mere attraktive emballager?
Og vil de stole på, at en koncentreret version af et vaskemiddel i en refill pose, som skal fortyndes med vand derhjemme virkeligt har den samme vaskeevner, som de produkter, de er vant til at købe?
Som Richard Slater, Unilever’s Chief R&D Officer, forklarer: “Dette er et virkelig spændende område, hvor vi har som mål at tage en ledende rolle. Hvor vi har arbejdet med udvikling af mulige løsninger og eksperimenteret ganske længe, er dette et nye og meget anderledes koncept for forbrugerne.
“Vi arbejder med forskellige tilgange til at tackle problemstillingen, da der næppe vil være én løsning, der kan fungere for alle. Vi er besluttet på at gøre en reel forskel ift. plastic udfordringen, og vi vil fortsætte med at ekperimentere, teste, lære og raffinere.”
Cirklen skal lukkes
Den anden vigtige ting at huske, er, at vi ikke nødvendigvis kan slippe helt af med plastic. Plastic er fortsat del af de fleste af vores løsninger - – i de små refill flasker og de store genopfyldnings-containere i forretningerne. Og hertil kommer selvfølgelig for størsteparten, at den oprindelige genbrugs-container er lavet af plastic.
Det vigtige i denne sammenhæng er, at disse modeller - hvis de bliver designet og anvendt rigtigt - vil føre til en dramatisk reduktion af den mængde af plastic, der er i omløb. Og hertil kommer, at vi - for virkelig at lukke cirklen - må sikre, at størstedelen af de enkelte elementer - om ikke alle - i sig selv er genanvendelige.