I 2017 satte vi os et mål, nemlig at alle vores plastic emballager skal være genbrugelige, genanvendelige eller komposterbare inden 2025, og at 25% skal komme fra genanvendt plastic.
Hvis vi skal nå vores mål om genanvendt plastic indhold, har vi brug for en masse PCR. Så i lande som Brasilien, hvor man stadig arbejder med indsamling og genanvendelse, skal vi understøtte det. Og det er præcis, hvad vi har gjort med den lokale genanvendelses-virksomhed Wise.
Her forklarer Gabriela Cescato, vores Packaging Sustainability Manager for Latin America og kontaktperson for Wise partnerskabet, initiativet.
Vi har efterspørgslen, men vi skal booste udbuddet
Tilbage i 2016 gik det op for os, at vores behov for PCR langt oversteg, hvad der var tilgængeligt. Og det, der var, var ikke af en tilstrækkelig høj kvalitet. For at skaffe den kvantitet og kvalitet, som vi havde brug for, måtte vi øge udbuddet. Helt grundlæggende måtte vi involvere os i landets genanvendelses-landskab.
Efter at have scannet markedet for lokale genanvendelsesvirksomheder, identificerede vi Wise som den bedste partner. Virksomheden har fokus på kvalitet og sikkerhed, og en kultur, som er meget på linie med Unilevers Sustainable Living Plan.
Wise er en specialiseret udbyder af genanvendt High-Density Polyethylene (HDPE), det mest almindelige plastic anvendt i vores Home Care og Beauty & Personal Care flasker.
Kvalitet er altafgørende
Når man bruger PCR til emballager, skal det være af høj kvalitet - såkaldt ‘premium’ harpiks. Elleres risikerer man, at det nye plastic får en dårlig lugt, ikke er gennemsigtigt eller måske ligefrem inficerer indholdet af emballagen.
For at sikre, at Wise kan levere den rigtige kvalitet harpiks til os, har virksomheden tilpasset sin produktionsprocess – med vores tekniske support og ekspert bistand – og investeret €2 millioner i et nyt vaske-system.
Vi ved, at det vil give os den kvalitet, som vi har søgt, og derfor har vi planer om at indgå i en langsigtet kontrakt om at købe al den PCR, som Wise kan producere.
Vi skruer op for volumen
At få den rigtige kvalitet er én ting. At få et tilstrækkeligt antal brugte flasker til at føde ind i Wise processen til en start er en helt anden udfordring.
Brasilien producerer årligt ca. 80 millioner ton affald. Hvis en by har et statsligt drevet indsamlings-system, men affaldet ikke bliver sorteret i genanvendeligt og organisk, ender plastic materialet på en losseplads, hvor det med stor sandsynlighed bliver begravet, selvom det kunne blive sorteret mekanisk til genavndelse. I områder uden indsamlingssystemer bliver plastic og andet affald ganske enkelt dumpet i naturen.
Ifølge CEMPRE (en non-profit organisation som promoverer genanvendelse), har 17% af befolkningen adgang til et indsamlingssystem, hvor genanvendelige materialer bliver transporteret til et kooperativ eller til private virksomheder, hvor de separeres manuelt.
Efter separationen bliver plastic´en og andre materialer solgt videre til genanvendelsesvirksomheder. Kvaliteten af det affald, der når frem til de fabrikker, hvor det skal forarbejdes, er meget afhængigt af kilden. Den største del, der kommer fra lossepladser, er den mest beskidte pga. forureningen fra organisk affald.
Hele sektoren vinder momentum
Denne nye model booster vores PCR implementering i Brasilien og havde kick-off sidste forår med lanceringen af Sunsilk's tre-lags flaske, Seda Pretos Luminosos. Det er vores ørste flaske produceret i landet, som bruger over 30% PCR. Vi arbejder i øjeblikket med flasker med lignende - eller større mængder PCR - til bl.a. vores Dove, TRESemmé og Omo brands.
Vi har været involveret i Brasiliens genanvendelses-indsats siden 1990´erne. Fx har vi gennem et længerevarende partnerskab med detailkæden Grupo Pão de Açúcar (Casino) investeret i næsten 100 drop-off stationer, hvor det indsamlede materiale doneres til kooperativer.
Vores overordnede mål er at øge efterspørgslen på genanvendt plastic, hvilket i sig selv vil øge omfanget af genanvendelse. Men vi driver ikke dette arbejde alene. Sidste år gik vi ind i et netværk, som ledes af ABIPLAST, Brasiliens plastic brancheforening, som er fokuseret på at øge omfanget af genanvendelse. Dette netværk omfatter forarbejdnings-, fremstillings-, og genanvendelsesvirksomhder, FMCG virksomhgeder og kooperativer.
Vi er på et tidligt stadie, men infrastrukturen er under udvikling og efterspørgslen efter PCR vokser. Og hertil kommer, at forbrugerne bliver stadigt mere opmærksomme på behovet for at genanvende. Mulighederne er der for at skabe værdi for alle.