Det er en overraskelse for mange at få at vide, at Unilever er verdens største te-selskab. Vi har en portefølje med mere end 30 brands – herunder Lipton, verdens mest populære te – og andre kendte mærker som fx Brooke Bond, Pure Leaf og Tazo.
Vi køber årligt 10% af den samlede globale mængde sort te fra 21 forskellige lande. Plantagerne strækker sig fra Indien og Kina til Argentina og Australien. Og hertil kommer 3 Unilever-ejede plantager i Kenya, Tanzania og Rwanda.
Vores samlede te produktion svarer til 143 mia. kopper te pr. år. Eller sagt på en anden made – så brygges der mere end 270.000 kopper Unilever te hvert minut, hver eneste dag.
Sort eller grøn te – dyrket på vores Camellia Sinensis plantage – udgør 90% af vores te forretning. Og det vi har netop offentliggjort - for alle vores brands i norden - hvor vi indkøber te-bladene til vores te.
Gennemsigtighed er basis for handling
Som stor indkøber af te arbejder vi kontinuerligt for at gøre vores forsyningskæde mere bæredygtig. Det starter med at tage hånd om de mennesker, som plukker vores te-blade, og omfatter hele processen frem til, hvordan vi blander og pakker vores produkter, og den miljømæssige påvirkning, som te-produktion har på planeten.
Vores brands forbinder os med millioner af mennesker, hvis levebrød afhænger af te-produktion og de øko-systemer de deler – herunder 750.000 små landbrug, frem for alt i Afrika og Asien.
Vi har gennem længere tid haft fuld sporbarhed ift., hvor vores te kommer fra, hvilket har været med til at styre vores arbejde for at gøre en positiv forskel i vores sektor. Vi tror på, at vi gennem øget gennemsigtighed på tværs af vores globale forsyningskæde kan accelerere vores fortsatte indsats for at transformere den samlede te-industri.

Positive historier om te-arbejderne og deres familier
Som del af offentliggørelsen af vores globale leverandørliste har vi udviklet et interaktivt kort, der fremhæver nogle af de sociale programmer, som vi kører i samarbejde med NGO´er og leverandører. Disse programmer har som mål at forbedre livsvilkåerne for lokale te-arbejdere, farmere og deres familier.
Historien om Pinky i Assam, nord-øst Indien, er et fantastisk eksempel.
Farmere sælger ofte deres bedste afgrøder for at få et levebrød. Det efterlader dem ofte med en monotom kost med ris, majs og hvede, som ganske vist er billig og mættende, men som mangler den nødvendige næringsværdi. Dårlige hygiejne er også et stort problem med diarré som den 2. største årsag til dødelighed blandt børn under 5 år.
Vores “Seeds of Prosperity” program – et fælles initiativ i samarbejde med Global Alliance for Improved Nutrition (GAIN) og IDH (The Sustainable Trade Initiative) – promoverer vigtigheden af næringsrige fødevarer, en varieret kost og håndvask med sæbe. Og giver familier midler til at skabe køkkenhaver til at dyrke deres egne grøntsager.
En teplukker gennem 30 år ved navn Pinky plejede at føle sig svimmel og besvimede ofte uden at vide, at det skyldtes hendes dårlige kost. Efter at hun er blevet del af Seeds of Prosperity programmet, har hun lært om nødvendigheden af at spise varieret og ernæringsrigtigt. Denne viden formidler hun nu videre til sine døtre.
Se denne korte video og få et fascinerende indblik i Pinkys verden.
Løsninger på store udfordringer
Pinky er del af en en lang og kompleks leverandørkæde, som involverer en estimeret arbejdsstyrke på næsten 1 million mennesker. Dette medfører nødvendigvis udfordringer. Fx ved vi, at der sker overskridelser af menneskerettigheder i nogle af de lande, som vi indkøber te fra.
Og her kommer vores Responsible Sourcing Policyind i billedet. Det understreger vores forpligtelse til at drive forretning med integritet, åbenhed og respekt for universelle menneskerettigheder og centrale principper for arbejdsmiljø gennem hele vores leverandørkæde.
Vi har en række programmer, der adresserer specifikke menneskerettighedsspørgsmål omkring te. Disse inkluderer kvinders sikkerheds- og arbejdsbetingelser på te-plantager i regioner som Assam i Indien og Kericho i Kenya, hvor vi fortsætter med at arbejde for at udrydde uacceptabel praksis. Sidste år lancerede vi i partnerskab med UN Women A Global Women’s Safety Framework in Rural Spaces (PDF 6.53 MB).Programmet sigter mod at styrke kvinder og piger socialt, økonomisk og politisk, og det hjælper teproducenter med at forstå de problemer, som kvinder står overfor, og hvordan man identificerer og forhindrer dem.
At arbejde med partnere som Un Women og GAIN gør det muligt for os at tackle bredere sociale og miljømæssige problemer i endnu større målestok.
For eksempel blev vi i 2017 medlem af Ethical Tea Partnership (ETP), en non-profit-organisation, der samler verdens mest indflydelsesrige tefirmaer for at skabe en mere retfærdig, bedre og mere bæredygtig tebranche for arbejdere, landmænd og miljøet.
Vi er underskriver af Malawi Tea 2020-programmet, et omfattende partnerskab, der sigter mod at forbedre den malawiske industris konkurrenceevne og bæredygtighed med målet om at sikre arbejderne og de små landmænd en rimelig indkomst.
Vi er også medstiftere af trustea, den indiske teindustris samarbejde om bæredygtighed. Trustea-verifikation garanterer den sociale, økonomiske, agronomiske og miljømæssige ydeevne for indiske teplantager, små landbrug og fabrikker, der køber te fra flere kilder.
Mick Van Ettinger, Unilever's Executive Vice President for te, siger: ”Med gennemsigtighed kommer transformation. En gennemgang af vores forsyningskæde hjælper os med at arbejde mere effektivt med partnere og leverandører for at skabe positive forandringer for mennesker og planeten. Vi ønsker, at alle vores forbrugere også skal være en del af denne proces, så de kan se, hvor deres te kommer fra, og hvordan vi støtter de samfund, vi arbejder med. Vi er fast besluttede på at gøre vores teforsyningskæde endnu mere socialt og miljømæssigt bæredygtig, fra teplantage til tekande. Og vi tager store skridt for at nå dette mål”.
Photo credits: main image – The Global Alliance for Improved Nutrition (GAIN); embedded image – Declan McCormack, UN Women.