Spring til Indhold

Hvorfor bruger vi forskningsbaserede mål?

Publiceret:

Skrevet af Thomas Lingard

Thomas Lingard, Unilevers Global Director for Climate & Environment om Unilevers arbejde med at leve op til Paris aftalen

Ben and Jerry's climate action

About the author

Thomas Lingard, Global Climate Advocacy & Sustainability Strategy Director

Thomas Lingard

Global Climate and Environment Director at Unilever

Thomas leder Unilevers politik inden for klimaforandringer og har ansvaret for
udviklingen af virksomhederns bæredygtigheds-strategi.

Med den nuværende udvikling vil den menneskeskabte udledning af drivhusgasser medføre gennemsnitlige stigninger i de globale temperaturer på 4–6°C ved udgangen af dette århundrede. Selv ved en indfrielse af løfterne på Paris Climate Conference i 2015 vil overfladetemperaturerne stadig stige med mere end 3 grader, hvilket vil resultere i en uforudsigelig og uhåndterbar påvirkning af klimaforandringerne.

Det er baggunden for, at hundredevis af virksomheder – herunder Unilever – fastlægger forsknings-baserede mål, som skal forebygge den katastrofale skade, som global opvarmning kunne forårsage.

Vi har talt med Thomas Lingard, Unilevers Global Director for Climate & Environment for at lære mere om, hvad forskningsbaserede mål er, hvordan vi anvender dem og hvorfor de både er gode for forretningen og for miljøet.

Hvad er forskningsbaserede mål?

Forskningsbaserede mål er mål for reduktion af Co2 udledning, som er baseret på uafhængig klimaforskning.

Disse transparente mål sikrer, at en virksomheds udledning er på linie med målene i Paris Agreement on Climate Change fra 2015. 195 af verdens regeringer forpligtede sig her til at forebygge de værste følgevirkninger af kastrofale klimaforandringer ved at begrænse de gennemsnitlige globale temperaturstigninger i dette århundrede til et godt stykke under to grader Celsius. De blev også enige om at arbejde på at begrænse

De forskningsbaserede mål vs. de øvrige bæredygtighedsmål

De fokuserer udelukkende på reduktion af Co2 udledning. Målene er baseret på eksisterende klimaforskning og forudsigelser af, hvad der er kendt som ‘udlednings-budgettet’ – den tilladte udledning, aom vil holde klimaforandringerne indenfor de rammer, som er defineret i Paris Agreement.

Det betyder, at målene er styret af forskning. Det handler om at gøre det, der er nødvendigt, ikke hvad der er er let eller mageligt.

Fordelene ved at sætte forskningsbaserede mål

For miljøet betyder den forskningsbaserede tilgang langsigtede konsekvente mål. Den reducerer risikoen for, at et et ledelsesskifte eller ændringer i de forretningsmæssige prioriteringer overskygger en virksomheds ambitioner for klimaforandringer.

Der er også klare fordele for virksomhederne. At sætte forskningsbaserede mål

Bike in flood

er en effektiv vej for virksomheder til at booste deres konkurrenceevne ifm. overgangen til ”low-carbon økonomi”. Herved sikrer de, at de ikke udsættes for et lovbestemt pres på Co2 priser, som forventes at stige over tid. De tilføjer også transparens og ekstern troværdighed til deres interne bæredygtighedsmål.

4–6°CGlobale temperaturstigninger inden 2100, hvis vi ikke handler (baseret på den nuværende udvikling)

Hvilke forskningsbaserede mål har Unilever på plads?

Vi har et godkendt forskningsbaseret mål om at reducere vores “Scope 1” og “Scope 2” udledninger (dem fra vores fabrikker og kontorer), og fra energien vi bruger) med 100% inden 2030, sammenlignet med vores 2015 tal.

Vi har også et mål på plads om at halvere Co2-påvirkningen fra vores produkter gennem deres livscyklus - herunder ”Scope 3” udledning (fra leverandører og forbrugere) - inden 2030, sammenlignet med vores 2010 tal.

Hvordan har arbejdet med disse mål påvirket Unilevers overordnede bæredygtigheds-strategi?

Forskningsbaserede mål danner basis og retningslinier for alle klimarelaterede strategier hos Unilever. Alle vores varemærker styres af vores overordnede mål, og nogle har også sat deres egne, individuelle forskningsbaserede mål, som overstiger vores virksomhedsmål - herunder fx Ben & Jerry’s, Seventh Generation og Pukka.

I tillæg til de forskningsbaserede mål har Unilever også et Co2-positivt mål. Det indebærer brugen af 100% genanvendelig energi i vores drift inden 2030 og produktion af mere genanvendelig energi, end vi forbruger – og donation af overskuddet til de lokalsamfund, hvor vi driver virksomhed. Som medlem af “The B Team”, en global koalition der vil drive forretning mere bæredygtigt, har vi forpligtet os til 0 udledning inden 2050 – et mål som betragtes som ”guld standarden” inden for forskningsbaserede mål.

Virksomhedernes egne forskningsbaserede mål. Hvilken påvirkning kan de få?

Næsten 500 virksomheder har forpligtet sig til at iværksætte forskningsbaserede tiltag ift. klimaforandringerne.

Det store antal virksomheder, som har forpligtet sig til at sætte forskningsbaserede mål, viser et jordskred indenfor klima-ambitionerne. Disse mål er ambitiøse, men hvis alle virksomheder ville gøre det samme, ville der være en reel mulighed for at vi kunne forebygge de værste konsekvenser af klimaforandringerne.

Ice caps

488Virksomheder har besluttet sig for forskningsbaseret handling

Hvilke forandringer er de vigtigste?

Mål er gode, men i sidste ende er det handling, der tæller. Jeg håber, at flere virksomheder vil komme ombord og sætte forskningsbaserede mål, og at de hen ad vejen vil føre til mere handling ift. klimaforandringerne.

Hvordan kan forbrugerne hjælpe med at tackle klimaforandringerne?

Der er mange ting, vi alle kan gøre for at bidrage til forandring.

  1. Vi kan spise mindre kød og mere grønt. Kødrige måltider er meget Co2-intensive pga. af al den jord og gødning, som man skal bruge for at dyrke foderet til dyrene. Flexitarisk eller vegetarisk kost er også sundere.
  2. Køb din energi fra genanvendelige kilder. Når du har muligheden for selv at vælge din energi-leverandør, så skift til ren, grøn energi, og helst fra en leverandør som investerer aktivt i at bygge nye, genanvendelige energi-aktiver.
  3. Rejs mere ansvarligt. Tænk i agile arbejdsformer, rejs ikke medmindre det er nødvendigt. Vælg færre men længere ferier I stedet for mange korte flyrejser.
  4. Skriv til de folkevalgte politikere om problemstillingen og spørg dem, hvad de gør for at skabe forandring. Spørg dine kandidater i valgperioderne, hvad de vil gøre for at accelerere klimahandlinger, hvis de bliver valgt. En af de største barrierer for handling er, når politikere ikke tror, at befolkningen er interesserede i udvikling og forandring.
  5. Tal med dine venner om problemet og bed dem om at engagere sig og hjælpe. Tag kontakt til klimaforkæmpere og få mere viden om, hvordan du kan blive mere involveret i arbejdet.

Bicycle photo taken by Tinto Alencherry, Senior Research Executive, R&D Unilever Bangalore Ice photo taken by Mauricio Jimenez, Hispanic Foods Brand Manager, Unilever USA

Tilbage til toppen