Hvordan kan et dryp blive til en strøm? (PDF 2.57 MB)
8 eksempler på hvordan græsrødder kan sikre rent vand til millioner
Adgang til sikkert drikkevand og sanitet er en menneskeret. Præcis som retten til frihed og retten til en fair offentlig høring. Der er ingen forskel.
Men i den virkelige verden fungerer det ikke altid på den måde. Og det handler ikke om manglende forsøg. Hvert år bliver der øset mia. af dollars i projekter, der skal forbedre vand, sanitet og hygiejne ydelser (WASH) – hvoraf mange er meget ambitiøse.
Til trods for denne indsats forbliver fremskridtet meget langsomt. Og det er åbenlyst, at der er behov for noget nytænkning og nye metoder. Men hvor skal vi se hen?
Gå sammen med dem, der vil ændre situationen
Der er ingen grund til at gå ind i de store private vandforsyningsselskaber. Når det handler om at hjælpe verdens fattigste husholdninger, så sker den virkelig spændende udvikling andre steder: Blandt græsrods-iværksættere.
Med et fælles mål om at sikre rent vand til alle, driver disse iværksættere små organisationer, der er forankrede i lokamiljøet. Men det, der virkelig adskiller dem fra mængden, er den måde, de arbejder på. I stedet for at være afhængige af ekstern finansiering, så arbejder de på at skaffer indtægter fra de ydelser, som de leverer.
Se eksempelvis på Suvidha Centret i den indiske by Mumbai, som blev etableret af Unilever i 2016. For lokale voksne indbyggere koster det kun 1- 3 rupees (€0.01–0.03) pr. dag (børn er gratis). Og familier kan betale et fast beløb (ca. 150 rupees) for månedlig adgang til rent vand.
Målet med denne betaling-for forbrug model handler ikke bare om at at gøre adgangen til WASH ydelser tilgængelig, forklarer Kees Kruythoff, chefen for Home Care hos Unilever. Grundlæggende handler det om at gøre WASH-relaterede ydelser mere selv-finansierende over tid.
“Innovative modeller som denne reducerer serviceudbydernes afhængighed af filantropisk kapital og øger adgangen til privat kapital, der kan accelerere væksten og sikre rent vand til milloner af mennesker,” siger han.
Fra små dryp til en lind strøm
Hos Unilever eksperimenterer vi med en række markedsbaserede projekter som Suvidha, især i Afrika og Asien, hvor adgangen til sikkert drikkevand repræsenterer et massivt udækket behov. Vi tror på, at disse og lignende eksempler repræsenterer enorme, uudnyttede potentialer.
Vi har bedt firmaet EY om at analysere nogle af de bedste eksempler på markedet. Nedenfor diskuterer vi to af de primære resultater fra deres rapport (PDF 2.57 MB), som netop er blevet publiceret.
Der er ikke kun én løsning
Der er ikke en ‘ultimativ’ model, når det kommer til at bruge markedskræfterne til at bringe rent vand til til nogler af verdens fattigste og mest marginaliserede lokalmiljøer.
Som med enhver anden forretning afhænger succes af, at sociale virksomheder responderer på lokale forhold. Ingen markeder er ens: Kunders indtægter er forskellige, udfordringerne vil variere - og det samme gælder de kulturelle normer.
Som forfatterne bag EY rapporten observerer: “Det er vigtigt at forstå, at succes i stor skala forudsætter, at man finder den bedste model for et specielt mix af vilkår.”
‘Bedste model’ betyder ikke nødvendigvis den mest avancerede. Enkle løsninger giver ofte bedre resultater end de mere sofistikerede (og ofte dyrere) alternativer.
En enkel start er et motto, som vores Water Centres i Nigeria i dén grad har taget til sig.
De lokale kvindelige iværksættere, som driver centrene, lægger ofte ud med en meget begrænset formel erfaring i forretningsledelse, så de lærer meget på jobbet, fortæller Barbara Ryl, global brand manager i Unilevers Home Care division.
“Og det betyder, at de konstant får flere færdigheder. Så det er meget vigtigt at holde ting enkle.”
Tag fx noget så simpelt som bogføring. I et forsøg på at drive effektiviteten, prøvede man at anvende en digital løsning på tværs af centrene, hvor man brugte tablets og den nyeste software. Men man måtte konstatere, at implementering af de nye metoder bare var for kompliceret”, indrømmer Barbara.
Et andet fællestræk hos alle de succesfulde eksempler i EY analysen var en ‘lean tænkende’ tankegang, som involverede konstante forbedringer og eksperimenter.
“De etablerede vandforsyningsselskaber bliver nødt til at være villige til at vende op og ned på eksisterende modeller... for at bringe innovative, nye ideer og forretningsmodeller i spil,” konstaterer rapporten.
“Water Centres” har denne indbyggede dynamik. Centrene sælger vand både direkte fra butikker og via en abonnementsordning. De servicerer også distributører, som videresælger vandet til kunder i mere afsides områder.
”Samtidigt med at det er vigtigt at arbejde hen imod mere struktur og mere etablerede netværk, så forsvinder behovet for at forblive tilpasningsdygtig aldrig”, siger Barbara. ”Ideelt set skulle de to tilgange gå hånd i hånd”.
“Der skal være en grundlæggende ramme, for ellers kan man ikke opnå stordrift, men der vil altid være dele af forretningen, som man løbende skal tilpasse ift. de lokale dynamikker.”
Størrelse betyder noget
Måske er det rigtigt at, “Small is beautiful”, men størrelse er afgørende for at skabe væsentlige resultater. Dette er frem for alt en kendsgerning i sociale virksomheder i WASH sektoren.
Det er til dels et spørgsmål om økonomi. Størrelse gør græsrods-iværksættere i stand til at kompensere for deres relativt høje faste omkostninger med salget af af store mængder vand, som er billige at producere.
Størrelse hænger også sammen med social indflydelse. Det er åbenlyst, at jo større en rækkevidde, en virksomhed har, jo flere kan den nå af de mere end 2 mia. mennesker uden adgang til rent vand og sanitet.
Rapporten har en række anbefalinger til virksomheder i denne sammenhæng. Herunder at få det maksimale udbytte af eksisterende aktiver, at holde sin portefølje så fri af ikke-præsterende sites som muligt – og at forblive “lean on capital”.
Den tredie af disse anbefalinger støttes af Clive Allison. Clive er Global Direktør for Innovation og New Business Models i Unilevers Chief Sustainability Office og er ansvarlig for det team, der arbejder med Pureit, Unilevers markedsledende vandrensnings-løsning.
Pureit er del af et partnerskab, der skal udvikle lokale vandforsyningsselskaber i Indien, og som nu kører fire pilotprojekter i den syd-indiske region Karnataka.
“Planen er at åbne mange flere fabrikker, men det er svært at tiltrække kapital, fordi tilbagebetalingstiden er for langsom for de fleste kommercielle investorer,” fortæller Clive.
Pureit leder derfor efter offentlige og private investorer, der ønsker at gøre en social forskel, og andre kilder til såkaldt ‘tålmodig kapital’, der kan hjælpe med at finansiere udvidelsen.
Med en billet-pris på 8 rupees (€0.1) for en 20-liters kande tager det tid at skabe et overskud og forrente den initiale investering i en fabrik. Investorer med fokus på sociale projekter forstår denne sammenhæng.
Organisationer, der leverer vand til lavindkomst- områder har historisk været afhængige af filantropi og offentlige tilskud. Clive siger: “Disse vandforsynings-virksomheder gør store fremskridt, men hvis sektoren virkelig skal skalere op, er det nødvendigt med en stor kapitalindsprøjtning.”
Et langt sejt træk
Det er selvfølgelig vigtigt at være realistisk. Sociale virksomheder er stadig blot en lille del af det store billede. Og de kan ikke i sig selv sikre alle klodens indbyggere adgang til rent drikkevand og sanitet.
Men iværksætterne gør allerede livsændrende forskel for millioner af mennesker. Det er vores håb, at andre vil lade sig inspirere af og bygge videre på deres tilgang. Derved kan vi kollektivt arbejde hen mod den dag, hvor adgang til vand ikke bare er alles ret - men også alles hverdag.