Hvad er "carbon pricing" og hvorfor er det så vigtigt?

I mange lande pumper brugere af carbon Co2 ud i atmosfæren uden omkostninger. Men luftforureningen har en pris. Den forårsager klimaforandringer, og det kommer vi til at betale for på forskellig vis – gennem sygdom, knaphed på mad og vand, stormskader og urolige markeder.

Der er kun få områder i livet - om nogen overhovedet - hvor man kan gøre så stor skade uden at skulle betale en øre for det. Så hvorfor skal de, der forurener, slippe afsted med det?

”Carbon pricing” er en metode til at motivere organisationer til at bruge renere løsninger ved at pålægge dem betaling for den forurening, som de forårsager. Men hvad er det, og hvordan fungerer det i praksis? Og vil det gøre stor nok forskel? Her prøver vi at forklare …

Hvad er ”carbon pricing”?

Det er en afgift pålagt af regeringer for at motivere dem, der forurener, til at reducere den mængde af Co2, som de udleder. Mange eksperter mener, at det er den mest effektive måde til at reducere udledningen.

Målet er at motivere til Co2 ansvarlig adfærd og udvikling af renere løsninger. I bund og grund flytter det forurenings-byrden over til dem, der har ansvaret for den og som kan reducere den. Og de må så tage beslutningen: Vil de cutte deres udledning eller fortsætte med at forurene og betale for det?

”Carbon pricing” hjælper med at afdække den ‘sande pris’ for snavset energi og gør ren energi endnu mere attraktiv.

Watch: Explainer:

Hvordan sætter man prisen?

Prisen på carbon kan sættes på forskellig vis. Og forskellige lande har valgt forskellige tilgange. Det er stadig tidligt i udviklingen – og vi lærer alle hen ad vejen. Så her er den tekniske side …

En vej er at lægge skatter på distribution, salg eller brug af fossile brændstoffer baseret på deres indhold af carbon. Det hæver prisen på disse brændstoffer – og de varer og serviceydelser, som produceres med dem - og motiverer virksomheder og individer til at skifte til grønnere alternativer.

En anden vej er at anvende et Emissions Trading System eller ‘cap-and-trade’. Myndighederne fastlægger her et givent niveau for den maximale udledning i en konkret periode og pålægger virksomheder at købe tilladelse til at dække deres udledning. Det er et markedsbaseret system, så jo hurtigere udledningerne falder, jo billigere bliver tilladelserne. I nogle tilfælde tilbyder regeringer energi-intensive industrier gratis tilladelser - af politiske og økonomiske årsager. Men hvis virksomheder i den sektor reducerer deres udledning hurtigere end forventet, kan de sælge deres overskydende tilladelser til større udledere, og dermed skabe et yderligere incitament til at forbedre effektiviteten.

Der har været specielle situationer, hvor forurenende virksomheder uretmæssigt har tjent penge på allokering af gratis tilladelser. Markeds-baserede mekanismer må derfor kunne respondere på en dynamisk måde ift. ændringer i efterspørgslen på energi og energi-intensive produkter, og dermed sætte en ekstra skrue på udledninger, hvor produktionen går ned på grund af en økonomisk recession eller andre årsager.

Prisen skal være høj nok til at ramme nationale mål og til at motivere de forurenende virksomheder til at ændre adfærd. Fx har England som mål at reducere landets CO2 udledning med 80% inden 2050, sammenlignet med 1990 niveauerne. Regeringen anerkender, at det vil kræve en pris på £30 per ton i 2020 og £70 i 2030, og har introduceret ny lovgivning om et ‘Carbon Price Floor’ for at sikre at de forurerende virksomheder – selv om prisen falder på de handlede tilladelser – stadig skal betale et fast minimumsbeløb.

Hvad gør virksomhederne?

Fremadsynende virksomheder sætter deres egne interne priser frivilligt, og det gør de af flere årsager.

At sætte en intern pris hjælper med at identificere miljørelaterede risici og muligheder. Og det hjælper virksomheder med at forberede sig til en tid, hvor pålæg fra regeringer bliver normen. Det fremmer innovation og et skifte til alternativer med lav eller 0 carbon anvendelse. Og det hjælper til at opbygge modstandskraft i forsyningskæder.

Alt dette demonstrerer lederskab, som giver konkurrenceforedele. Forbrugere kræver i stigende grad klimahandlinger, og er mere tilbøjelige til at købe fra virksomheder, som gør deres del. Tilsvarende er investorer mere tilbøjelige til at investere i disse virksomheder.

€50mfra intern carbon pricing til finansiering af rene teknologier på vores sites

What gør Unilever?

Siden vi har alignet med FNs Global Compact’s Business Leadership Criteria on Carbon Pricing, har vi anvendt en “skygge pris” tilgang: Vi har evalueret business cases for projekter til over €1 million, både med og uden en pris på carbon, og stillet denne information til rådighed for beslutningstagere.

I 2016 tog vi endnu et skridt. Vi tog hul på en intern prissætning af udledningen fra vores fremstillingsvirksomhed og trak disse omkostninger fra de budgetter, som vi havde allokeret til de enkelte forretningsdivisioner i starten af året. De penge går i stedet ind i en fond - som har en værdi af ca. €50 millioner årligt nu – og som vi bruger til at installere rene teknologier på vores sites. De enkelte divisioner kan byde på projekter, der møder vores kriterier for reduceret udledning, og de bedste projekter får et OK.

Udover fordelene nævnt ovenfor har der været en ikke tilsigtet konsekvens: Ifm.forskellige interne øvelser har vores medarbejdere afdækket nye teknologier, som de ikke tidligere var bekendt med. FX en ny type ”biomasse boiler” og avanceret køleteknologi.

Vores Ben & Jerry’s forretning har valgt en anden tilgang. Siden 2015 har organisationen fastsat en intern pris på carbon for hver ton udledning fra gård til losseplads. Det genererer mere end $1 million årligt. Et beløb, der - i de tidlige faser i carbon- besparelses- programmet - primært bruges til at hjælpe farmerne med at udvikle og implementere carbon-reducerende strategier. Prisen er lavere end den, som Unilever bruger, men Ben & Jerry’s har udbredt den på tværs af hele værdikæden.

Hvad er udfordringerne ift. at arbejde med intern carbon pricing?

I sammenligning med andre virksomheder er Unilever ikke en energi-intensiv virksomhed. Hos os må carbon priser været ret høje, før de ændrer på vores beslutninger – da omkostningen forbundet med vores produktion sjældent er materiel. Af denne årsag har vi skiftet fra ‘shadow pricing’ til en ‘carbon fond’ tilgang i 2016.

Det er vigtigt, at virksomheder finder en metode til intern “carbon pricing”, som fungerer for deres type organisation, og er afklarede ift., hvad de ønsker at opnå. Dette kunne accelerere reduktionen af udledningen af carbon og fremme udviklingen af nye teknologier og fremtidssikre virksomheden ift. mulige lovgivningsmæssige ændringer.

Hvilke andre virksomheder gør det?

Et voksende antal virksomheder tilslutter sig Carbon Pricing Leadership Coalition. Organisationens årsrapport omfatter mange eksempler på, hvordan de arbejder med problemstillingen. Der har også været en webinar series med Yale University og World Economic Forum, hvor virksomheder har diskuteret, hvilke aktiviteter, de sætter i værk.

Er dette bare 'greenwash'?

Nej, bestemt ikke. Men det er heller ikke nogen ”silver bullet”. Carbon pricing er et anvendeligt værktøj til at understøtte overgangen til en 0-carbon økonomi. Når det er sagt, ar der mange barrierer, der skal overskrides. Fx er det lettere at indføre en carbon pris ift. energi systemer end ift. jordbrugs- systemer – en anden væsentlig kilde til Co2 udledning.

Og en carbon pris er ikke et mål i sig selv. Hvis prisen er for lav eller stiger for langsomt, vil den ikke få den nødvendige indvirkning på økonomien. Vi bør vurdere carbon pricing ud fra udbyttet, og ikke behandle det som en ‘licence to pollute’.

Får idéen bred opbakning globalt?

Ifølge World Bank har 45 nationale og 25 subnationale institutioner indført ”carbon pricing”. De dækker 20% af den globale C02 udledning. Antallet af eksisterende eller planlagte initiativer er næsten fordoblet over de seneste 5 år.

Flere virksomheder gør en indsats på dette område. Ifølge CDP anvendte eller overvejede næsten 1400 virksomheder carbon pricing. Det er en otte-dobling over 4 år. Og mens de fleste er baseret i USA og Europa, ses den stærkeste vækst i udviklingslande som Indien, Brazilien, Mexico og Kina.

Investorerne viser også en stigende interesse. Som CDP’s direktør for carbon pricing, Nicolette Bartlett, siger: “Finanssektoren ser for første gang alvorligt på dette område. Og når de tager det seriøst, ser de mulighederne i carbon pricing. Vi vil begynde at se det som en faktor, som industrien tager med i afgørende beslutninger.”

Hvad er det næste skridt for Unilever?

Vi har forpligtet os selv til at være carbon positive i 2030, hvilket betyder, at al vores energi vil komme fra genanvendelige kilder. Vi er ivrige efter at tage en førerrolle i overgangen til en 0-carbon økonomi, hvor vi imødegår de udfordringer, som er defineret af ”FNs Sustainable Development Goal 13 on climate action”.

Som Unilever CEO Paul Polman siger: “Carbon pricing er ikke et mål i sig selv – det er et væsentligt værktøj til at støtte vores overgang til en bæredygtig økonomi. Dem, der ikke kommer ombord nu, risikerer efter min mening at gå glip af den største vækstmulighed, som verden nogensinde har set.”

Alle kan gøre en forskel

Virksomheder kan engagere sig ved at tilslutte sig Carbon Pricing Leadership Coalition, hvor de deler erfaringer fra deres eget arbejde og lærer af andre. De kan også arbejde for introduktionen af carbon priser i deres loakle markeder.

De enkelte forbrugere kan bidrage ved at reducere deres egen udledning gennem de valg, som de træffer hver dag ift. hvordan de rejser og spiser, og hvilke energiformer de anvender. Og de, der har mulighed for at skifte til en 100% genanvendelig energi, kan blive del af en bæredygtig fremtid.

Billeder af Unilever ansatte: Tugba Serez, Turkey (wind turbines) | Apoorva Singh, India (solar panels).

Reduktion af vores miljøpåvirkning

Vores arbejde på at reducere vores miljøpåvirkning understøtter 8 af FNs Sustainable Development Goals