Tid til at handle på globale problemer med fejlernæring

About the author

Jessica Fanzo PhD

Jess er også Director of the Global Food Ethics and Policy Program, Co-Chair of
the Global Nutrition Report @GNReport, Berman Institute of Bioethics, School of
Advanced International Studies og Bloomberg School of Public Health, Johns
Hopkins University.

Jessica Fanzo, PhD, siger, at vi har en moralsk forpligtelse til at handle, og The Global Nutrition Report definerer 5 indsatsområder.

Omfanget er uhyggeligt. Flere end 800 mio. mennesker går sultne i seng. På globalt plan er 155 mio. børn under 5 år (23%) forkrøblede. Andre 52 mio. er voldsomt fejlernærede eller udmarvede.

Efter de fire, nylige sultkatastrofer i det nordlige Nigeria, Somalia, sydlige Sudan og Yemen vil antallet af børn, som er alvorligt helbredstruede, toppe.

Samtidigt er 40 mio. børn i denne aldersgruppe (6 %) overvægtige, et tal der stiger med alarmerede hastighed.

I relation til voksne er overvægt og fedme en større bekymring: Mange flere voksne er overvægtige end undervægtige, og omfanget af overvægt er næsten fordoblet siden 1980.

Overvægt og fedme berører Øget risiko for kostrelaterede sydomme som diabetes og hjertekarsygdomme. Mangelsygdomme vurderes at påvirke flere end 2 mia. menneskerpå globalt plan.

Konsekvenserne af fejlernæring påvirker både lande, lokalsamfund, husholdninger og individer. Det indebærer en stor udfordring for de enkelte landes regeringer og gør det utroligt svært at finde en vej mod bæredygtig udvikling. Med de yderligere konsekvenser af klimaforandringerne, befolkningsvæksten, urbanisering og geopolitiske problematikker er opgaven desto større.

Agendaen for The Sustainable Development Goals (SDGs) agenda er en global mulighed for at tackle disse udfordringer. SDG målene udstikker en plan for, hvordan vi kan transformere vores verden til en verden, der er sund for både befolkningen og planeten - nu og for fremtidige generationer.

Det er en modig idé, rodfæstet i troen på, at vi deler en fælles næstekærlighed. Det betyder, at alle har ret til adgang til sikker, tilstrækkelig og ernæringsrigtig kost og de nødvendige vilkår til at drage nytte af disse fødevarer. Og det er forudsætningen for at sikre et godt helbred gennem hele livet. Vi har alle en moralsk forpligtelse til at gøre en indsats for at sikre denne ret for alle og dermed undgå, at befolkningsgrupper bliver svigtet.

Hvordan gør vi det? The Global Nutrition Report, som bliver offentliggjort til november, anviser 5 indsatsområder ift. fejlernæringens mange problematikker i det kommende årti:

1. Vi må opfylde SDG målene ved at se ernæring som et fokus punkt. Det vil være svært at opnå nogen af SDG målene uden at addressere dette punkt - også når man ser bort fra de ernæringsrelaterede SDG mål 2.2 and 34. Alle SDG målene spiller en rolle for det ernæringsmæssige udbytte. Hvis vi ikke sætter ind over for ernæringen, bliver det utrolig svært at indfri nogen af målene, uanset om det er reduktion af fattigdom, styrkelse af kvinder og ligestilling, eller tilpasning til klimaforandringer.
2. Vi må arbejde med problemerne simultant og erkende, at alle lande har udfordringer på en eller flere fronter. Intet land er immunt over for konsekvenserne af dårlig ernæring; Og vi er alle ansvarlige for at arbejde med disse udfordringer på en intelligent måde. Vi har mulighed for at tackle mere end én form for fejlernæring med det samme gennem ‘double or triple duty’ handlinger. Fx vil bekæmpelsen af underernæring hos små børn kunne have langsigtede fordele ved at reducere risikoen for livsstilssygdomme i voksenlivet.
3. Vi må blive bedre til at indsamle detaljerede fakta om ernæring på tværs af de underliggende årsager til fejlernæring - for at sikre, at marginaliserede, sårbare befolkningsgrupper ikke svigtes med SDG agendaen. Det er del af vores globale, sociale kontrakt.
4. Vi må sikre, at løfterne om at adressere de mange problemer er opnåelige og seriøse. Disse løfter skal være intelligente: Specifikke, målbare, opnåelige, relevante og tidskritiske. De skal også budgetteres, implementeres og monitoreres af regeringerne. Retoriske løfter er uinteressante.
5. Vi skal bruge langt flere ressourcer på ernæring. I øjeblikket underinvesterer vi i underernæring, overvægt og livsstilssygdomme. Kostrelaterede livsstilssygdomme udgør nu mere end halvdelen af de globale sygdomsproblematikker; Samtidigt er for mange kvinder og børn underernærede, og det er en iboende risikofaktor ift. udvikling af andre sygdomme. Det er tid til at prioritere og matche investeringerne ift. de aktuelle problemer.