Fem veje til at reducere madsvind og madspild

About the author

Dr Liz Goodwin

Liz var tidligere CEO for WRAP; under hendes ledelse blev madspildet fra
husholdninger i UK household reduceret med 21 procent på fem år.

Hun er desuden formand for London Waste and Recycling Board, og leder af UN
Sustainable Development Goal Target 12.3 – der har som mål at halvere det
globale madspild inden 2030.

1. Opmærksomhed og inspiration skaber handling

Madsvind og madspild er en enorm udfordring, men de fleste mennesker forstår ikke problemets omfang eller konsekvenser. De ved fx ikke, at madsvind og madspild årligt koster den globale økonomi $940 milliarder. Og de kender ikke de mængder energi, vand og jord, der bruges for at producere disse fødevarer – eller forstår, at fordærvet mad udleder methan, som er en kraftfuld drivhusgas. Kort sagt, hvis madsvind og madspild var et land, så ville det være verdens trediestørste udleder af drivhusgasser.

Mange forstår heller ikke omkostningsbesparelsen ved at reducere madsvind og madspild. For husholdninger i UK er der tale om en besparelse på - i gennemsnit - £700 hvert år, og i USA er tallet $1,500. For erhvervslivet viser forskning, at virksomheder har sparet $14 for hver $1, de investerer i at reducere denne ineffektivitet.

2. Sæt mål for at reducere madsvind og madspild

Da FN besluttede Sustainable Development Goals (SDGs) i September 2015, opfordrede medlemslandene verden til at reducere madsvindet og madspildet inden 2030. Dette mål satte uret for global handling. Enhver leder vil sige, at mål styrer ambitioner, og at ambitioner motiverer til handling – hvilket er åsagen til, at de enkelte landes og virksomheders mål også er vigtige.

Frem til i dag dækker de lande og regioner, der har sat specifikke mål for reduktion af madsvind og madspild - i henhold til SDGs mål 12.3 - ca. Befolkningen og fødevarevirksomheder sætter mål Det er et stort fremskridt, men mange andre skal gøre det samme.

3. Måling er vigtig

Det er afgørende at skabe en forståelse for problemets størrelse og omfang, og det hjælper med at skabe en benchmark, som man måler fremskridtet op imod. Målinger af mængden af mad, der er gået tabt eller blevet spildt inden for et lands eller en bys grænser - eller i en virksomhed eller forsyningskæde - giver de informationer og indsigter, som er nødvendige for at designe de rigtige politikker og programmer til at tackle dette spild.

Food Loss and Waste Accounting and Reporting Standard er verdens første standard, som sætter krav og retningslinier for at vurdere og rapportere på madsvind og madspild, og er et fantastisk aktiv for dem, der vil gennemføre en analyse.

4. Handling, forandring og løsninger

I EU, USA, Japan og andre områder ser vi i øjeblikket nye initiativer. Samtidig har mere end 10% af verdens 50 største fødevarevirksomheder også indført aktive madsvinds- og madspilds-programmer.

Yderligere handlinger kunne accellerere denne trend, herunder nye offentligt–private partnerskaber, politikker, forbrugerkampagner, anvendelse af teknologier der gør det muligt for velgørende organisationer at opsamle usolgte fødevarer, og meget mere.

5. Samarbejde skaber de bedste løsninger

Madsvind og madspild er et globalt problem, som kun kan løses gennem samarbejde. Alle parter spiller en rolle, fra landmændene til detailforretningerne, fra de lokale myndigheder til de enkelte husholdninger. Og alle vil drage nytte – gennem en sundere klode, en verden med mindre hungersnød og en bedre samfundsøkonomi – når vi spilder mindre mad.