World Economic Forums Gender Gap Report, som blev offentliggjort i dag, viser, at et årti med en langsom men stabil udvikling hen imod ligestilling mellem kønnene stagnerede i 2017. Katja Freiwald - som leder vores “Women´s partnership and advocacy agenda” - forklarer, hvad det betyder for hende personligt.
About the author
Katja Freiwald
Director of Global Partnerships en Advocacy of Women’s Empowerment and Livelihoods
I vores Chief Sustainability Office bruger Katja sin marketing expertise til at bygge partnerskaber, der understøtter adfærdsændrende kampagner og leverer bæredygtig udvikling til erhvervslivet og lokalsamfundene. Hun styrer partnerskaber med NGO´er og FN organisationer for at skabe den størst mulige samlede effekt.
Udviklingen er enormt skuffende
Rapporten viser, at det med den nuværende udviklingshastighed vil tage 100 år at udligne kønsforskellene - hvor det tilsvarende tal var 83 år i 2016. Og på arbejdspladserne vil vi ikke se en ligestilling før om 217 år. Sidste år var prognosen 170 år. Dette tilbageskridt er enormt skuffende.
Faktisk er kønsforskellene blevet øget yderligere på tværs af alle fire områder i rapporten: Uddannelse, helbred og levealder, økonomiske muligheder og politisk indflydelse. De to sidstnævnte områder er specielt bekymrende, da der er tale om store forskelle, og fordi der faktisk netop på disse områder har været en kraftig fremgang, men som nu er gået i stå.
Alle har et ansvar for at behandle andre ens, uanset deres køn, tro eller baggrund.
Da jeg selv lige er kommet tilbage fra barselsorlov – og forsøger at balancere arbejde og familieliv - har jeg fået øget fokus på et område, som jeg har været passioneret omkring i lang tid: Ubetalt pasning af hus, hjem og børn. Denne problematik har rod i indlejrede, forældede, sociale normer. Hvis kvinders ubetalte arbejde blev kompenseret med et beløb, der svarede nogenlunde til minimumslønnen, ville det betyde ca $10 billioner på globalt plan.
Tidligere i år lancerede vi en rapport - Opportunities for Women (PDF | 6.3MB) (PDF 6.31 MB) – hvor vi præsenterede vores plan for at nedbryde kønsforskellene. Ubetalt arbejde er et prioriteret område, da det har direkte indflydelse på kvinders hverdag på vores arbejdsplads, i vores forsyningskæde, i vores distributions- netværk - og på vores forbrugere.
Ulighed mellem kønnene er en personlig ting
At være mor til en fem månder gammel baby har lært mig, at der er ulighed mellem kønnene og sociale normer overalt. For eksempel i Tyskland, som jeg stammer fra, har man muligheden for at bruge det første år med sin baby. I Belgien, hvor jeg arbejder, skal man vende tilbage efter 16 uger. Set med tyske øjne gør det mig til en ”dårlig” mor at vende tilbage til arbejdet så tidligt.
På globalt plan bruger kvinder mellem 2 og 10 timer længere end mænd på huslige opgaver som tøjvask, rengøring, madlavning og omsorg for børn og familiemedlemmer. Når det er sagt, så tager min egen partner sin del af disse opgaver, selvom det absolut ikke er den generelle norm.
Men den nok største begrænsning, som jeg ser det, er det kulturelle pres, som er indlejret i mange kvinder om at være gode til alt. Tidligere blev kvinder holdt udenfor arbejdsmarkedet. I dag føles det som om, at vi forventes at være bade en perfekt mor og hustru, samtidig med, at vi opbygger en succesfuld karriere.
I Unilever har jeg altid haft en chef, der støttede mig og et team, som gjorde det muligt at arbejde fleksibelt. I min tidligere karriere så man ofte den humane, bløde og empatiske ledelsesstil som en svaghed. Det er ikke længere tilfældet. Men jeg ser til gengæld hele tiden kvinder, der stiller større krav til sig selv end deres mandlige kolleger, før de er klar til at tage det næste karrieremæssige skridt.
Nye holdninger efter barselsorlov
Tidligere troede jeg, at denne problemstillng var mere udbredt I udviklingslande. Men når jeg taler med kolleger i disse regioner, er jeg ikke længere sikker på, hvor presset er størst. Tilsyneladende er infrastrukturen i mange Europæiske lande mangelfuld ift. at gøre det muligt for begge forældre at vende tilbage til deres job, når de har fået barn. I udviklingslande er det ofte muligt med støtte fra familien.
Dette er blevet en vigtig diskussion i mit hjem, og vi tager bevidste skridt for at gøre det muligt for os begge at have en karriere. Jeg tror dog ikke, at det ville lade sig gøre, hvis vi ikke havde adgang til gode vuggestue faciliteter og støtten fra vores forældre, som bor tæt på os.
Som individer kan vi påvirke processen
Vi må bevæge os væk fra kortsigtede programmer og hen imod tiltag, der addresserer nye normer. Det vigtigste af alt er, at vi får skabt en ny tankegang uden stereotyper. Vi gør meget på dette område allerede, herunder Unstereotype Alliance – en koalition af mere end 20 industri-ledere, som arbejder på at eliminere kønsforskellene og skadelige stereotyper i reklamer.
Alle, uanset hvilken fase de er i - i livet og på arbejdspladsen – har ansvaret for at behandle andre ens - uanset deres køn, tro eller baggrund. Vi må være ærlige overfor os selv, være opmærksomme på, hvis vi gør forskel - og være proaktive for at sikre, at kvinder og mænd kan trives sammen.