På en sund mission
Vi lærer hele tiden mere om sammenhængen mellem hvad vi spiser og vores velvære. Det hjælper os til at producere fødevarer, som har en positiv effekt på sundheden.
Fødevarer, som har en positiv effekt på sundheden
Som en af verdens største fødevarevirksomheder fremstiller vi mad, som spises af millioner af mennesker rundt om i verden hver dag. Det betyder, at det, vi gør, kan få stor betydning for den globale folkesundhed. Vi har altså et stort ansvar, som vi tager meget alvorligt.
Ernæring har altid været højt prioriteret i Unilever. Allerede i starten af 1900 tallet var de virksomheder, som siden hen blev til Unilever, blandt de første i verden, der tilsatte vitaminer i margarine. Unilever var også blandt de første til at lancere produkter med plantesteroler, målrettet udelukkende til personer der ønsker at få deres kolesterolniveau sænket.
Vores fortsat stærke engagement inden for forskningen hjælper os i dag til at forstå mere om fødevarers betydning for sundhed og ernæring. Dette giver os ekspertise til at markedsføre ernæringsrigtig mad, som samtidig passer til nutidens smag og livsstil.
Vores viden om sundhed og ernæring vokser dagligt. I takt med at ny forskning i bestemte ingredienser bliver kendte, tilpasser vi indholdet i vores produkter. Samtidig udvikler vi hele tiden nye produkter, der skal sikre forbrugerne, at det sunde valg bliver det lette valg.
Mange af vores varemærker har allerede taget initiativ til at reducere indholdet af mættet fedt, sukker og salt. Derudover hjælper vi også med at øge kendskabet til fordelene ved en sund livsstil, bl.a. via et globalt samarbejde med organisationer som UNICEF og Verdenssundhedsorganisationen WHO.

